Aktier for Begyndere

Det kan være svært at finde ud af hvordan du lærer at handle med aktier som begynder hvorfor jeg har samlet denne guide til aktiehandel der tager dig fra begynder til øvet og besvarer alle dine spørgsmål. Mange drømmer om at investere i aktier og historier i medierne om virksomheder som Svenske Fingerprint Cards AB der i 2015 steg med over 2000% i 2015 kan få mange til at tro at aktier er den sikre vej til rigdom. Bagsiden af medaljen er dog mere dyster og i 2017 er den faldet til niveauet fra starten af 2015 hvor aktien var 35 kr værd. Langt fra de 120 kr pr. aktie da de var på toppen og en påmindelse om at det lige så hurtigt kan gå den modsatte vej.

Der er heldigvis mange måder at handle aktier på og at investere i enkelte aktier er en af de mere risikable. Jeg vil her i guiden gennemgå alle mulighederne og hvad fordelen og ulemper ved de forskellige er. Aktier er kort sagt en ejerandel i en virksomhed og risikoen er at virksomheden kan være 0 kr værd imorgen. Derfor vil jeg både tale om investering i enkelte aktier og indexer hvor du kan vælge at sprede din risiko over mange aktier i et enkelt land eller en bestemt branche. Aktier har historisk set være en god investering de sidste 100 år med få undtagelser og hvis man investerer langsigtet kan jeg også trygt sige at jeg stadig mener at det er en god investering. Der er dog kommet større konkurrence, flere forstyrrende faktorer og meget andet der gør at det er svært at ramme de få aktier, da daytradere, aktiecomputere og store fonde har sat sig tungt på de områder. Men kan du “nøjes” med 5-10% i årligt afkast og har du en langsigtet fokus der ikke påvirkes af nedgang i en årrække så er der stadig gode muligheder.

 

Bliv medejer og tjen penge

Når du køber en aktie, så bliver du medejer at virksomheden, og har dermed ret til eventuel overskudsdeling, altså en form for dividende eller afkast, som typisk afregnes hvert år. Den anden måde at tjene penge på aktiehandel, handler om at købe og sælge aktierne på de rigtige tidspunkter, og altså købe dem billigt og så sælge dem lidt dyrere, som så giver et afkast eller en fortjeneste.

Aktiehandlen i dag, foregår via internettet på platforme som er udviklet til formålet. Det er ret enkelt at tilmelde sig og oprette en profil, sætte penge ind på en konto, og så handle med din ”formue”. Platformene er koblet op på de forskellige børser rundt om i verden, og du kan handle med både danske og udenlandske aktier.

Det lyder måske teknisk, men når du først kender de grundlæggende begreber er det en verden der er let at finde rundt i. Handelsplatformene er idag helt digitaliserede og flere virker endda fra mobile Apps så du kan sidde på ferien og holde øje med dine aktier.

 

Sæt dig ind i tingene

Før du går i gang med at investere i aktier, så er der nogle vigtige ting du skal sætte dig ind i, så du på den måde får den bedste start på dit investeringsprojekt med aktier. Du skal kende de vigtigste termer eller benævnelser/begreber som du vil møde på din vej, og du skal forsøge at indsamle lidt information om de virksomheder du vælger at investere i. Du skal for eksempel vide hvad Bull-marked, C20, indeks, SmallCap, MidCap og Gearing betyder og hvad det går ud på. Det kan virke uoverskueligt som begynder, men når først grundbegreberne begynder at falde på plads vil du hurtigt fange de mere avancerede begreber.

En god måde at lære omkring dette på er at læse op på det imens du deltager i et aktiespil hvor du handler med virtuelle penge. På den måde får du et indblik i hvordan verdenen fungerer imens du lærer det basale. Jeg har samlet en oversigt over aktiespil som vil hjælpe dig godt på vej.

 

Lær at handle med aktier

Når du skal købe aktier vil jeg altid anbefale dig at gøre det online. Selv de små banker tilbyder det idag igennem deres netbank og tiden hvor du købte over telefon, fax, e-mail eller ligefrem som fysisk aktiehandler på børsen er ovre. Når du handler aktier online er fordelen at det går hurtigt, fra du har trykket på knappen til ordren er modtaget på børsen går der typisk under 1 sekund og når det er aktier du handler er tiden vigtig, det kan nemlig hurtigt ændre sig.

Der er mange ting at tage stilling til når du skal købe din første aktie, men jeg vil starte med at besvare to af de spørgsmål jeg oftest hører.

 

Hvordan køber man aktier?

Aktier handles på børsen som idag er digital og ikke som i nogle film hvor du ser børsmæglere stå og råbe inde på børsen. Du bruger en mellemhandler, en såkaldt børsmægler som står for enten at købe aktier til dig eller sælge dem for dig på børsen. Til gengæld tager de et kurtage og måske en række andre gebyrer.

Børsen er simpelt udbud og efterspørgsel, og på næsten alle aktier er der altid både købsordrer og salgsordrer i systemet. Undtagelsen kan være meget små børsnoterede firmaer på små børser der sjældent handles. Du kan hos din børsmægler se både købsordrer og salgsordrerne fra børsen, hvor mange aktier de vil købe eller sælge og hvad prisen er.

Nordnet har her lavet en kort video der forklarer hvordan det fungerer.

 

Hvad er kurtage?

Kurtage er det gebyr du betaler for at gennemføre en handel. Kurtagen udregnes på de fleste platforme som en procentdel af handelssummen hvor den er forbundet med en fast minimumskurtage, altså det mindste beløb du skal betale i gebyr for en handel. Kurtagen kan også bestå af et fast handelsgebyr samt en procentdel af handelssummen på nogle platforme.

Kurtagen svinger meget og kan hurtigt spise en stor del af din gevinst som privat investor. Sørg derfor for at undersøge markedet inden du handler og se også om der er andre gebyrer ud over lige netop kurtage. Det kan f.eks. være en årlig depotafgift eller lignende.

 

Kan du give aktieanbefalinger?

Nej jeg giver ikke aktieanbefalinger af den simple årsag at jeg ikke handler enkelte aktier. Jeg investerer udelukkende i indexer, og handler kun få gange om året når jeg udvider eller ændrer mine beholdninger.

Investering i aktier er som alle andre former for investering forbundet med en række ricici, men til gengæld kan de give et afkast. Det handler for dig om at finde en ricici du er villig til at løbe, uden at den er for høj i forhold til afkastet og så at have en sikkerhedsmargin som sikrer at du gennemsnitligt altid tjener penge.

Der findes idag mange professionelle investorer der kun beskæftiger sig med aktier og mange der er specialicerede i specifikke områder eller måske endda specifikke aktier. Samtidig findes der mange robotter der kan reagere på en tusindedel af et sekund når noget sker og altså handle langt hurtigere end mennesker.

Jeg ser derfor 2 former for private investorer, dem der handler af passion, fordi de har en interesse i handel med aktier eller i en specifik kategori og nyder dette, og dem der gør det udelukkende som en investering. Dem der gør det af passion har jeg stor respekt for, du vil kunne bruge meget af det jeg skriver, men forstår forhåbentligt også hvorfor jeg ikke anbefaler dette. Til dem der udelukkende gør det som investering vil jeg anbefale at se på mulighederne for at handle i indexer jo mindre du handler for store summer. Med små beløb vil du hurtigt have en meget høj risiko hvis det placeres i enkelte aktier da risikoen for at 1-2 aktier falder kraftigt i pris er langt lavere end hele det tyske DAX 30 index. Ud over investering i indexer kan du naturligvis ud over dette have mindre beløb du vil investere i højrisiko aktier hvor du også ser muligheden for et stort afkast.

 

 

Find dit sted at købe aktier

Markedet vrimler med forskellige handelsplatforme der alle vil have dig til at handle aktier hos dem. Jeg har valgt at gøre det simpelt og har fundet de 3 platforme der i 2017 er blevet kåret som de 3 bedste børsmæglere af Dansk Aktionærforening. Kåringen er lavet ud fra en tilfredshedsundersøgelse blandt mindre aktionærer i Danmark og en gennemgang af kurtage, muligheder, innovation og flere andre parametre hos hver platform.

Jeg har selv erfaring fra alle 3 platforme og bruger til dagligt Degiro og Nordnet. SaxoTraderGo er mere rettet imod den aktive trader, eller dem der gerne vil handle med lidt mere eksotiske produkter, men er bestemt en spændende platform som jeg vil anbefale alle at prøve bare for oplevelsen.

 

1. Pladsen – Degiro

Degiro har netop i 2017 modtaget prisen som årets børsmægler i Danmark fra Dansk Aktionærforening, en pris Nordnet ellers har haft 8 år i træk! Platformen er oprindeligt Hollandsk, men i 2015 åbnede de med dansk hjemmeside og support op for at vi Danskere kunne handle der.

Til dem der ikke kender platformen så er det en forholdsvis simpel platform, med langt de fleste investeringsmuligheder vi kender fra andre steder. Deres trækplaster er prisen, hvor de virkeligt har givet de andre platforme konkurrence. Det er også grunden til at jeg anbefaler dem, at de tilbyder markedets billigste kurtage på langt de fleste produkter.

Du kan høre lidt mere i deres video her under

 

Fordele og ulemper ved Degiro:

For at give dig et let overblik har jeg frem for en lang anmeldelse valgt at give dig de største fordele og ulemper ved Degiro som jeg ser det.

Fordele

  • Lave kurtager
  • Stort udvalg af investeringsmuligheder
  • Dansk Kundeservice

Ulemper

  • Ingen automatisk indberetning til SKAT. Dog sender de et overblik så du selv kan gøre det.
  • Mere simpel handlesplatform når den sammenlignes med konkurrenterne

 

Vil du prøve DeGiro? Så klik her

 

2. Pladsen – Nordnet

Nordnet har i mange år været den innovative platform der år efter år hev prisen som årets børsmægler hjem og selvom at de i 2017 kun kom på 2. pladsen er det stadig en fantastisk platform. 

Nordnet udemærker sig ved at være meget brugervenlig. Det er en platform der er skabt til private investorer og det kan let mærkes. De har en lang række produkter ud over de almindelige aktiedepoter, det kunne være deres pensionsopsparing, superfonden der ikke har nogle omkostninger eller deres superlån hvor du kan låne til investering i aktier.

De har også deres sociale platform Shareville hvor du kan kommunikere med andre investorer, kopiere deres handler, oprette private grupper og meget andet. Ud over det har de også et podcast, en blog og en lang række artikler der hjælper dig ligemeget om du er nybegynder eller mere erfaren.

 

Fordele og ulemper ved Nordnet:

For at give dig et let overblik har jeg frem for en lang anmeldelse valgt at give dig de største fordele og ulemper ved Nordnet som jeg ser det.

Fordele

  • Automatisk indberetning til Skat
  • Mange investeringsmuligheder
  • Mulighed for at oprette pension hos dem
  • Dansk Kundeservice

 

Ulemper

  • Ikke markedets laveste kurtage

Vil du prøve Nordnet? Så register dig her

 

3. Pladsen – SaxoTraderGo

Da Saxo Bank i 2015 lancerede deres SaxoTraderGo havde de ikke regnet med at den ville få den succes den gjorde. Indtil da var deres produkt rettet imod private tradere SaxoTrader og det er et noget mere avanceret værktøj der hurtigt kan give grå hår hvis man ikke er en nørd indenfor trading.

Saxo Bank Privat fik i 2017 en flot 3. plads som årets børsmægler, og det er helt klart deres SaxoTraderGo platform der har hjulpet dem helt op i toppen.

Saxo Bank har bygget deres forretning på at udbyde de bedste handelsprodukter til tradere og deres SaxoTraderGo har bragt dem med i toppen når det kommer til de private tradere. Det er stadig en avanceret platform med fokus på informationer og analyse, men er du til den mere tekniske trading eller vil du måske prøve kræfter med daytrading er det den oplagte platform.

SaxoTraderGo platformen kører fra browseren, som app på din mobil eller tablet og i browseren på din mobil. Du er kort sagt aldrig langt væk fra din næste handel. Platformen giver dig alt det du har hørt de professionelle tradere tale om, informationer fra de globale finansmedier, adgang til Saxo Academy og mulighed for at handle mere end 30.000 forskellige aktier.

Har du lyst til at se nærmere på platformen har de en gratis 20 dages prøveperiode, hvor du får en simuleret sum på 100.000 USD du kan handle med. Selvom du ikke føler dig klar til at hoppe ud i det vil jeg anbefale at oprette en prøvekonto og bruge en time hver dag på at lære platformen at kende, det giver nemlig en god indsigt i de mange mekanismer der påvirker de store markeder.

 

 

Handelsmuligheder

Succesen for Saxobank er kommet da de altid har tilbudt investorer avancerede værktøjer, med mange handelsmuligheder. Deres nye produkt til private investorer skuffer heller ikke her og det bliver ikke handelsmuligheder du kommer til at gå ned på.

Aktier
Du kan vælge imellem over 19.000 forskellige aktier fra 36 børser i Norden, Europa, USA og Asien.

Obligationer
Vælg imellem 7.000 forskellige obligationer fra 26 lande og i 21 forskellige valutaer

Valuta
Du kan vælge imellem 182 forskellige valutakombinationer med spot eller terminskontrakter.

Valutaoptioner
Du kan vælge imellem 40 forskellige valutakombinationer med muligheder for put eller call optioner. Herunder guld og sølv.

CFD’er
Det er muligt at købe aktier, indexer og råvarer igennem CFD’er

ETF’er og ETC’er
Med over 3.000 ETF’er og ETC’er fordelt på 36 børser er der mange muligheder her

Futures
Invester i landbrugsprodukter, energi, indekser, råvarer og meget mere.

Kontraktoptioner
 75 forskellige kontraktoptioner i mange forskellige klasser som metaller, energi og renter.

Fordele og ulemper ved SaxoTraderGo:

For at give dig et let overblik har jeg frem for en lang anmeldelse valgt at give dig de største fordele og ulemper ved SaxoTraderGo som jeg ser det.

Fordele

  • Den eneste platform på listen der giver nyheder målrettet daytradere
  • Gode analyseværktøjer indbygget
  • Stort udvalg af handelsmuligheder

Ulemper

  • Avanceret for nybegyndere
  • En lidt tungere platform end de andre på listen, tager lidt tid at opsætte og vænne sig til.
  • Ikke markedets laveste kurtage

 

Vil du prøve SaxoTraderGo? Så register dig her

Skriv en kommentar