Anmeldelse Af Bondora

Anmeldelse af Bondora

Bondora er en europæisk p2p crowdlending markedsplads, med hovedkontor i Estland. Det var den første crowdlending platform jeg investerede i og jeg har indtil videre investeret 3000 Euro i platformen.

Bondora er måske den crowdlending platform, der giver mulighed for det højeste afkast, men det kommer også med en øget risiko og krav til at du både investerer kapital og tid.

Er du klar til det, er det også muligt at opnå et årligt afkast på 15% eller mere, men er du ikke klar vil dit afkast hurtigt nærme sig de 0%. Bondora har i flere år været en af de hurtigst voksende platforme, især drevet af udvidelse til nye lande, hvor de idag dækker Spanien, Slovakiet, Estland og Finland.

 

 

Bondora har deres financielle licens i UK, hvilket betyder at de er reguleret af FCA og underlagt EU lovgivning. Lånene kommer fra Bondora selv der udlåner penge til forbrugere, altså forbrugslån, med en løbetid fra 1 måned til 5 år.

 

Hvem henvender Bondora sig til?

For at investere hos Bondora skal du være mindst 18 år og være statsborger i et EU land. Jeg vil anbefale at du starter med at investere mindst 1000 Euro, for at minimere din risiko, da du så kan sprede din investering ud over 200 lån af 5 euro. Jeg vil omvendt ikke anbefale at inverestere over 10.000 Euro, da du ellers får problemer med de strategier som jeg anbefaler her under.

Vil du prøve at investere på Bondora? Opret din profil igennem dette link og få 5 Euro på din konto

 

Strategier

Der hvor Bondora skræmmer mange nye investorer, er deres høje default rate (Lån der ikke betales tilbage) og den manglende mulighed for buy-back. Det er også det, der betyder at du risikerer at tabe penge på platformen, hvis du ikke holder øje med din investering. De har til gengæld en høj andel af lån, der bliver betalt tilbage efter inkasso (80% efter 3 år) men for mange private investorer er det en meget lang tidshorrisont.

Samtidig giver deres automatisk investeringsværktøj ikke mulighed for at vælge andet, end et forventet afkast og det betyder at du har svært ved selv at påvirke din risiko. Men der er heldigvis flere muligheder da Bondora har et åbent API som gør at den kan tale sammen med andre platforme.

Mit ærlige råd er, at hvis du vil have en næsten automatisk investeringsplatform, så vælg en anden platform. Kan du til gengæld lide at lege med tallene og bruge tid på din investering, så er der gode muligheder hos Bondora.

 

Invester igennem deres API med BeePlus

Da Bondora i 2016 åbnede deres API, lukkede de samtidig for mange af de muligheder deres egen Auto Investor havde. Til gengæld åbnede det muligheden for nye platforme, der tilbyder udvidelser til Bondora og det er hvad BeePlus tilbyder. BeePlus tilbyder en avanceret Auto Investor, med en lang række muligheder for at købe på både den primæe og sekundære handelsplads. Den kan også automatisk sætte dine investeringer tilsalg.

Jeg bruger selv BeePlus til alle mine investeringer, undtagen de få jeg selv manuelt udvælger på den sekundære markedsplads. Siden jeg skiftede er mine resultater nogle helt andre, hvorfor mine næste råd også i stor grad baserer sig på at du benytter BeePlus.

BeePlus tager et månedligt gebyr på 1,9 Euro samt 0,9% af den værdi du har handlet for. Det vil altså sige at hvert køb eller salg bliver 0,9% dyre, men du får samtidig muligheden for automatisk at udvælge de gode handler. Den første måned er helt gratis og du behøver ikke at udfylde kortinfo for at prøve platformen.

Gå til BeePlus her

 

Køb lån med en høj rente og sælg inden første betaling

Der udstedes, især i Spanien, lån med en årlig rente på over 50%, som du med fordel kan købe igennem den primære markedsplads, og sælge med 5% premium på den sekundære. Du udnytter at ikke alle investorer kender til BeePlus, som kan udvælge dine investeringer. Jeg handler selv for 500 til 1000 Euro i måneden på denne måde. Det er dog vigtigt at følge salgstallene, så du når at sælge dine lån inden den første betaling, det er nemlig denne type lån som har en meget høj default rate, hvilket hurtigt kan blive en dårlig forretning.

 

Køb lån på den sekundære markedsplads med en solid historik

Et lån der fra starten var vurderet som værende High Risk, men som nu er blevet betalt til tiden, de første 6 ud af 24 måneder, er pludseligt nærmere et AA lån, der giver en høj rente. Denne type lån kan du ofte købe uden ekstra betaling, da folk der gerne vil hæve deres penge ud af platformen, sælger deres investeringer meget billigt på den sekundære markedsplads.

Over halvdelen af mine investeringer er i denne type lån, og efter 3 måneder har under 1% af dem haft betalingsproblemer.

 

Find Gode Muligheder med Bond Picking

En anden interessant platform, der benytter sig af Bondora API, er Bond Picking. Her finder du analyser af hvilke premiums der betales på den sekundære markedsplads, hvor høj en default rate de forskellige lån har og meget mere. Det er her du finder de tal du skal bruge til at udvælge de rette investeringer på BeePlus og udarbejde din egen strategi.

Som et plus har de et lille område med gode ideer, til investeringer på den sekundære handelsplads. Dem benytter jeg mig selv af nogle gange.

Gå til Bond Picking her

 

 

Styrker og Svagheder

For at give dig et bedre overblik over platformen, inden du starter, har jeg opsat de styrker og svagheder ved Bondora som jeg ser.

Styrker

  • Ingen Gebyrer
  • Opererer i flere lande, hvilket spreder investeringerne
  • Små investeringer, i hvert lån, spreder risikoen
  • Automatisk investering med deres auto investor gør det let at starte
  • Reguleret af FCA i England
  • Reguleret af FSA i Estland til at udstede kredit i Estland.
  • Aktiv siden 2009 med over 1 Mia Euro investeret
  • Sekundært markedet, hvor du kan sælge dine lån
  • Fastlagt rykker/inkasso process hvis lån ikke tilbagebetales.

Svagheder

  • Ingen buy-back garanti på lån
  • En høj gennemsnitlig default rate på lån
  • Få muligheder med deres egen Auto Investor

 

Vil du prøve at investere på Bondora? Opret din profil igennem dette link og få 5 Euro på din konto

 

Konklusion

Bondora er en platform der kræver mere end de andre Crowdlending platforme jeg investerer på. Samtidig er det den platform der giver mig det højeste afkast, hvis jeg dog ikke længere havde tiden, ville Bondora være den første platform jeg trak mig fra.

Har du i forvejen investeret på en række crowdlending platforme og er nu klar til at investere mere af din tid og penge? Så er Bondora et godt valg for dig. Er du lige startet, eller har du ikke lyst til at investere en del tid i det? Så find en anden platform.

 

Vil du prøve at investere på Bondora? Opret din profil igennem dette link og få 5 Euro på din konto

Skriv en kommentar