Anmeldelse af doFinance

Mængden af crowdlending platforme stiger hastigt, hvilket kan gøre det svært at finde de rette platforme. Denne gang er jeg hoppet på en af de nye platforme og efter 4 måneder er jeg nu klar til at give min anmeldelse af doFinance der vil gøre crowdlending lige så simpelt som at have penge stående i banken.

Denne anmeldelse er sidst opdateret d. 16. August 2017

doFinance fangede min opmærksomhed da de ved deres lancering skrev et indlæg på det engelske crowdlending forum P2P Independant Forum hvor jeg løbende følger med. Mange nye platforme går ud med agressive reklame kampagner, men doFinance havde også tid til at fortælle om deres nye platform på forums og interagere med investorer så vi kunne lære mere om deres platform og derfor var jeg naturligvis nød til at tage et dybere kig på den.

doFinance

Hvem er doFinance?

Da de 2 lettiske brødre Viesturs og Jānis Kuļikovskis i 2015 stiftede Alfa Finance Group var det med målet om at udbrede små payday loans, altså lån på under 10.000 og med en løbetid fra 7 dage til 60 måneder, på markeder hvor udbuddet af lån stadig ikke er stort. Siden opstarten i Letland har de da også udvidet til Polen, Georgien og senest Indonesien.

Alfa Finance Group er firmaet der ejer doFinance og imens de brugte 2 år på at finpudse det bagvedliggende system gjorde de doFinance klar så de vidste at de havde et rentabelt produkt og kunne fremvise gode tal fra dag 1.

Firmaet har siden opstart finansieret lån for mere end 16 mio Euro til mere end 150.000 forskellige låntagere, deres fokus er at det skal være simpelt for både låntagere og långivere hvilket jeg kommer ind på når jeg viser platform frem.

 

Vil du prøve at investere i doFinance crowdlending platformen? Så opret en bruger her

 

Styrker og Svagheder

For en ny låneudbyder handler det om at få tal ind i systemet, så de kan begynde at forbedre det. De vil starte med et tal for hvornår de skal afvise en låntager eller hvor meget de skal tilbyde i lån, men det vil løbende blive justeret med parametre fra den virkelige verden.

Et jeg altid holder øje med ved crowdlending platforme er hvor stor en andel af lånene der har problemer med tilbagebetaling. Her er tallet hos doFinance nede på 6,5% i den sidste rapport jeg modtog hvilket er et fint tal. Der findes platforme med lavere, men også mange med et højere tal.

doFinance har lavet et meget simpelt setup, der adskiller sig fra andre crowdlending udbydere og det har sine fordele og ulemper. Jeg mener mest at deres platform henvender sig til begyndere eller personer der ikke vil bruge tid på deres investering, det hele er nemlig på autopilot. Det eneste man skal gøre er at vælge imellem 3 investeringsmuligheder eller en kombination og så sætte penge ind. Vil du trække pengene ud er der forskellige muligheder alt efter hvilken af de 3 investeringsmuligheder du har valgt. Det betyder at du kan “nøjes” med måske at tjekke op på hvordan selve platformen kører hver måned og se at alle dine tilgængelige midler er investeret på platformen.

Der er masser af lån på platformen (over 1000 sidst jeg tjekkede) men det bliver spændende at se om de stadig kan følge med når der kommer flere investorer uden at de begynder at tage dårlige lån ind på platformen, en fase de fleste nye crowdlending platforme har ramt hvor man skal balancere antallet af investorer der gerne vil have renter for deres investering og at drive en rentabel platform.

Vil du prøve at investere i doFinance crowdlending platformen? Så opret en bruger her

 

Styrker

  • Let og overskuelig platform
  • Firmaet har allerede vist at de er åbne og kommunikerer med investorerne
  • Konceptet adskiller sig fra andre crowdlending platforme
  • Alpha Group beholder selv 10% af hvert lån, så de investerer også i alle lån.

 

Svagheder

  • Kort historik fra platformen
  • Mindre erfaring på nye markeder til at forudse udsving
  • Platform med få muligheder
  • Ingen officiel ekstern kontrol eller certificering af platformen

 

Strategi

Der er 3 mulige strategier på platformen som jeg ser det, alt efter din risikovillighed og om du forventer at skulle trække penge ud før tid. Jeg beskriver de 3 muligheder som jeg ser det her under.

 

Lang Tidshorrisont – Den risikovillige – 12% i rente

Her er lånetiden 6-60 måneder og du kan få dine penge ud med 28 dages varsel uden renter. Der er altså ikke mulighed for at få renter hvis du vil have pengene ud før tid. Denne mulighed henvender sig til dig der tror på platformen, da du vil stå bagved dem der kan få pengene ud efter 14 dage hvis folk begynder at flygte.

Samtidig er det også her det bedste afkast er og du kan evt. vælge en kombination af din langtidsopsparing til 12% i rente og en mindre opsparing til 6% i rente du altid hurtigt kan hæve.

 

Lang Tidshorrisont – Den mindre risikovillige – 8% i rente

Denne mulighed er en kombination af de 2 andre og klart her hvor jeg mener du får den dårligste pakke. Lånetiden er 2-60 måneder og du kan hæve penge med 14 dages varsel uden renter eller 28 dage med renter. Hvis jeg skulle vælge ville jeg hellere selv fordele et beløb imellem 12% og 6% mulighederne.

 

Kort Tidshorrisont – Den mindre risikovillige – 6% i rente

En lav rente, men med let mulighed for at trække pengene ud på 14 dage og stadig beholde dine renter. Lånene her er 1-60 måneder, og ud fra min erfaring er de alle på 1 måned lige nu. Det betyder at du vil have meget likvide penge der hurtigt kan flyttes hvis du skal bruge dem til en anden investering der byder sig eller du har behov for at mindske din opsparing. Husk dog at det ikke betyder at du ikke kan tabe dine penge, på samme måde som hvis du investerede i aktier, eller en anden crowdlending platform.

 

Konklusion

doFinance har med deres platform lavet et produkt der er perfekt til folk der gerne vil prøve crowdlending eller ikke har lyst til at benytte de avancerede muligheder på andre platforme. Det er en platform der er bygget ud fra KISS princippet, keep it simple stupid og det har de gjort godt.

Fremadrettet udgør doFinance ikke en stor del af min portfølje og er der mest da jeg gerne vil følge udviklingen på platformen. Men som en første platform vil det være en god mulighed hvorefter du løbende kan tilføje flere platforme for at sprede din risiko.

Platformen er stadig meget ny, men har allerede vist gode takter. Holder de den retning de allerede nu har lagt er jeg sikker på at de vil bliver en vigtig spiller på crowdlending markedet. I fremtiden håber jeg at de tilføjer revisions partner der løbende kan lave offentlige audits af virksomheden, det er den bedste sikkerhed vi som investorer kan få for hvordan det går på platformen.

 

Vil du prøve at investere i doFinance crowdlending platformen? Så opret en bruger her

 

En kommentar til “Anmeldelse af doFinance

  1. Efter anmeldelsen forsøgte jeg at tale med en af de 2 ejere for at besvare nogle af mine spørgsmål. Det lykkedes og jeg kan fortælle at:

    – De er igang med at etablere et samarbejde med et større advokatkontor i Letland der skal sikre investorer i tilfælde af at platformen går konkurs. Dette forventes at være afsluttet i 2017 eller starten af 2018.

    – De begynder at køre årlige eksterne audits af hele Alfa Finance Group fra i år og frem.

    Det er to vigtige skridt i retning af et etablere sig som en platform som investorer har tillid til og meget positivt for mit samlede indtryk af platformen. Jeg venter dog med at opdatere anmeldelsen til jeg ser tingene er gået i luften.

Skriv en kommentar