Anmeldelse af Viventor

Viventor er den nye dreng i klassen, der med hastige skridt er ved at etablere sig som en af de større platforme indenfor p2p lån. De tilbyder, på samme måde som Mintos, en handelsplads med lån fra mange udbydere og har lige nu 6 forskellige udbydere at vælge imellem, et antal der kun forventes at blive større igennem 2017.

Platformen åbnede i 2016 og har allerede nu formidlet mere end 20 mio. Euro i lån. De har helt fra starte, haft fokus på at være en af de teknisk stærkeste og mest brugervenlige platforme, hvilket har været med til at lokke både lånevirksomheder og investorer til platformen.

Platformen tilbyder de værktøjer vi kender fra de ældre crowdlending platforme, som en primær og en sekundær markedsplads, og et gennemført auto investerings værktøj du kan bruge til at sammensætte din portfølje. Som en af de eneste platforme har de en mobil app, hvor du kan styre det hele og den virker rigtigt godt, jeg ville kunne styre alt fra appen, hvis jeg ville.

Siden starten i 2016 er de månedlige udlån i gennemsnit steget med 60% hver måned, et tal der nok falder lidt i 2017, men det viser at de fortsat har fart på og vil frem. Samtidig er de også meget transparente og fortæller gerne, hvordan tingene hænger sammen og viser tallene offentligt, så investorer selv kan se, hvad de går ind til.

Er du ny til crowdlending? Så start med at læse min artikel Crowdlending for Nybegyndere

 

Viventor Logo

 

 

 

Hvem henvender Viventor sig til?

At Viventor er en platform med flere låneudbydere, betyder også at du som investor får flere muligheder at vælge imellem, som f.eks. længde på lånet samt hvilken risiko, som passer til lige netop din investering. Platformen egner sig derfor til alle der gerne vil igang med, eller udvide deres investeringer i crowdlending.

– Det er en hurtigt og let platform at oprette sig og komme igang på, du kan endda gøre det fra din telefon eller iPad, hvis du bruger deres App.
– De tilbyder lån med og uden buy-back garanti i Sverige, Estland og Spanien.
– Der er også mulighed for at investere i lån med pant i ejendomme.
– Viventor stiller krav til at alle deres udbydere selv beholder en andel i deres lån, hvilket sikrer at alle har interesse i at få så mange penge tilbage som muligt.
– Renterne på platformen starter fra 7-9%, for lån med pant i bygninger, til 10-13% for forbrugslån med buy-back garanti.

Hvis du gerne vil igang med platformen, så husk, at vekselgebyrer til overførslen hurtigt kan æde en stor del af din investering, hvis det er små beløb. Jeg anbefaler at du bruger Transferwise, som har nogle af de laveste gebyrer og tilbyder den korrekte vekselkurs. Du kan læse mere om Transferwise her

Hvis du vil tage et kig på Viventor appen kan du se en gennemgang herunder. Den findes både til Android og iOS.

 

Styrker og Svagheder

For at give dig et bedre overblik over platformen, inden du starter, har jeg opsat de styrker og svagheder, ved Viventor, som jeg ser.

Styrker:

  • Udvalget af låneudbydere, med hele 6 forskellige idag.
  • Ingen Gebyrer
  • Muligheden for at investere i flere lande.
  • Mulighed for buy-back garanti.
  • Et velfungerende mobil app.
  • Mange muligheder i deres auto investor.
  • Stort udvalg af lån tilgængeligt.

 

Svagheder:

  • Forholdsvis ny virksomhed.
  • Renten på nogle lån er nede på 7%

Vil du investere på Viventor platformen? Opret en konto her og kom igang indenfor 5 minutter

Strategi

Viventor er en af de crowdlending platforme jeg kun tjekker månedligt, det skyldes at de har et stort udbud af forskellige lån og en fungerende auto investerings mulighed. Jeg følger naturligvis med, hvis de udsender en vigtig mail eller lignende, men ellers tjekker jeg månedligt, hvordan mine investeringer performer og om de har udsendt regnskaber eller lignende.

Viventor udgør 20% af mine investeringer, i crowdlending, og er en del af mine investeringer med kort løbetid. Alle mine lån har en maximal løbetid på 3 måneder, og med Viventor’s buy-back garanti, går der blot op til 60 dage, før jeg får pengene igen. Det er altså investeringer som jeg kan trække ud på mindre end 6 måneder.

Mit nuværende afkast ligger på 10,5% og er udelukkende baseret på lån med buy-back garanti. Dette afkast  virker til egentlig at det gennemsnittetlige for denne platform, kun nogle enkelte lån liggermed 12-14% i rente, hvorfor det er svært at få et gennemsnitligt højere afkast.

 

Konklusion

Viventor er kommet sent med i kapløbet, om at blive en af de foretrukne handelsplatforme for P2P lån, men rent teknisk har de faktisk allerede overhalet flere af de andre konkurrenter, med f.eks. deres mobil app. Dette er klart deres største styrke og det ser heldigvis ud til, at både investorer og låneplatforme tilslutter sig Viventor med glæde.

Renterne på platformen ligger i den lave ende af markedet, men lavere renter er en udvikling vi ser på flere platforme, og et tegn på at crowdlending er ved at modnes. Vi begynder at kunne investere i crowdlending lån i andre brancher og lånetyper, som ikke kan tilbyde de samme renter som forbrugslånene, men de har til gengæld en lavere risiko. Samtidig er der kommet mange nye investorer til, som betyder at låneudbyderne kan få de midler, de har behov for, til en lavere rente end tidligere.

Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer, for Viventor, og mine forventninger er høje. Indtil nu har de endnu ikke trådt ved siden af, og har allerede opbygget en troværdighed, der for mange andre har taget flere år at opbygge.

Vil du investere på Viventor platformen? Opret en konto her og kom igang indenfor 5 minutter

2 kommentarer til “Anmeldelse af Viventor

  1. Hejsa.

    Jeg har med stor interesse læst dine anmeldelser af forskelle p2p platforme og hvad du ellers har skrevet om da jeg selv har nogen penge der skal investeres på flere platforme og markeder, heriblandt p2p lending.

    Jeg er dog stødt på et problem med Viventor hvor jeg ikke kan finde nogle lån på det primære marked at investere i. På nuværende tidspunkt er der kun 7 lån (8-9%) i spanien, mens der er over 3200 på det sekundære marked.

    Har du selv oplevet en kraftig nedgang i mulige lån på viventor så man er tvunget på det sekundære marked?

    • Hej Søren,

      Jeg har så sent som sidste måned investeret 2000 Euro i Viventor platformen. Det tog cirka en uge før de alle var investeret med den autoinvestor jeg har opsat. Jeg investerer kun i lån med 10% eller højere rente, buyback garanti og en løbetid på 0-12 måneder. Jeg investerer dog op til 25 Euro i hvert lån, da jeg stadig har det spredt ud over cirka 200 lån på platformen.

      Min erfaring er at investeringerne er kommet lidt i puljer, nogle uger har der været mange, andre ikke så mange. Jeg ville opsætte en autoinvestor og give de 2-4 uger, hvis de derefter stadig ikke er investeret ville jeg trække det overskydende ud og investere i en anden platform.

      Jeg investerede selv lidt i det sekundære marked da jeg startede, men der er sjældent nogle gode lån at finde der. De tager alle et premium hvilket gør at det ofte giver en lav rente på det lån du så køber. Så ville jeg hellere investere dem i en anden platform.

Skriv en kommentar