Billig Overførsel Til Udlandet Med Transferwise

At overføre penge til udlandet, forbinder mange med høje gebyrer og besværlige services. Men det behøver det ikke at være. Jeg begyndte i 2014 at bruge TransferWise når jeg skulle overføre penge fra Danmark til udlandet, et skift der årligt sparer mig for over 2000kr i gebyrer.

Skal du overføre penge til udlandet er TransferWise lige til at gå til og indenfor 5 minutter har du oprettet en konto og er igang med din første overførsel.

Hvis du også vil lære hvordan du overfører penge til udlandet uden høje gebyrer, så læs med her.

Din egen bank er den dyreste løsning

De fleste danskere overfører penge til udlandet igennem deres egen bank, et af de steder bankerne tjener rigtigt godt. Bankerne tager både et gebyr, på typisk 20-50kr, for hver overførsel og et skjult gebyr på vekselkursen, som de sætter højere end den virkelige vekselkurs.

For eksempel, hvis jeg fra min egen bank overfører 1000 Euro til et andet land i EU, vil jeg normalt tabe 1% eller hvad der svarer til 75 kr.

Når jeg investerer i crowdlending, skal jeg typisk overføre penge til et andet EU land, hvor crowdlending platformen har deres bankkonto. På denne overførsel ville jeg med banken tabe 1%, og når jeg modtager Euro tilbage, vil jeg igen tabe 1% på. Altså et samlet tab på 2% bare for overførsel af pengene. Ved mindre overførsler vil tabet være endnu højere, hvis du f.eks. overfører 1000kr hver måned, vil du tabe helt op til 10% pr. overførsel pga. det høje bankgebyr.

 

Send penge til udlandet med TransferWise

Firmaet Transferwise blev i 2009 stiftet, med det formål at gøre oprør mod de høje priser på udenlandsoverførsler. Og der er bestemt penge at spare. TransferWise tager kun et gebyr på 0,5% eller minimum 2 Euro, giver dig samtidig den korrekte vekselkurs. En besparelse på op til 80% ift. bankerne.

Folkene bag TransferWise har tidligere gjort oprør mod etablerede brancher, med succes. Stiferne var med til at starte Skype, der gjorde oprør mod teleindustrien, og blandt investorerne finder vi Paypal co-founderen Max Levchin, der gjorde oprør mod bankverdenen.

Transferwise Investor Sir Branson
Her ser du de 2 stiftere af TransferWise med Investoren Sir Richard Branson

TransferWise er registeret som financiel instutition i England, og er derfor underlagt den strenge EU lovgivning, for financielle virksomheder.

Vil du prøve TransferWise? Du kan oprette en gratis konto ved at klikke her

 

Hvad koster det at overføre til udlandet?

Prisen på en overførsel hos TransferWise udregnes ud fra valutakursen hos Reuters, som opdateres hver 5. minut. Gebyret til TransferWise er 0,5% eller mindst 2 Euro. Jeg har sammenlignet med kurser og gebyrer fra alle landets store banker og TransferWise var altid den billigste måde at overføre penge til udlandet.

Du kan selv prøve se tjekke deres priser i lommeregneren her under.

Vil du prøve TransferWise? Du kan oprette en gratis konto ved at  klikke her

 

Sådan fungerer TransferWise

Konceptet bag TransferWise er simpelt, de har kontoer og samarbejde med lokale banker i mere 40 lande. Du overfører pengene til TransferWise’s konto i dit land. TransferWise overfører herefter pengene, minus gebyr, fra deres konto i modtagerlandet til din modtager.

For at gøre TransferWise så brugervenligt som muligt, har de både en iOS og Android App samt et webinterface, hvorfra du kan oprette dig med et enkelt klik, og hurtigt foretage din første overførsel. Skal du bruge det professionelt, har de også avancerede funktioner som batch betalinger og meget mere.

Transferwise overførsel fra lokale banker

Hvor lang tid tager en overførsel til udlandet?

En overførsel til udlandet, fra din egen bank, tager typisk 2-5 bankdage, afhængigt af flere variabler som modtagerland, overførselstype og meget andet. Hos din egen bank kan du også vælge en hasteoverførsel, der kun tager 1-2 dage, mod et gebyr på 2-500kr.

TransferWise tager også typisk 2-5 dage om en overførsel. 1-2 dage for overførslen fra dig til deres bankkonto i danmark, 1 dag til behandling af betalingen og 1-2 dage til at overføre fra banken i modtagerlandet, til modtagerkontoen.

Hos TransferWise er det ikke muligt at lave en hasteoverførsel, til gengæld er gebyret altid lavt.

Vil du prøve TransferWise? Du kan oprette en gratis konto ved at  klikke her

 

Modtag penge fra udlanet med en TransferWise Borderless Account

Transferwise har i 2017 lanceret en ny service kaldet Borderless Account der kan hjælpe dig med at spare penge når du modtager et beløb i en anden valuta end DKK. Det kan være at du modtager penge i USD eller Euro fra crowdlending eller crowdfundede ejendomsinvesteringer.

Modtager du Euro til din danske bankkonto vil du i de fleste banker blive opkrævet både et vekselgebyr og et valutagebyr på 20-50kr og 1-2% af beløbet. Har du mange overførsler om året kan dette beløb hurtigt fjerne en betydelig del af overskuddet på dine investeringer. Hos TransferWise kan du med Borderless Account slippe med 0,5% i vekselgebyr og et gebyr på 0,6 Euro for hver overførsel. Skal du bruge pengene i samme valuta igen kan du altså slippe med kun at betale overførselsgebyrer på 0,6 Euro

 

Hvor meget kan jeg spare med en Borderless Account?

Et eksempel kunne være at jeg har investeret 10.000 på en crowdlending platform i USD og forventer at tjene 10% i renter om året. Det giver mig 1000kr i overskud. Jeg har dog mistet de første 50kr da jeg overførte dem til crowdlending platformen hvis jeg brugte TransferWise eller 150kr hvis jeg brugte min egen bank.

Midt på året vil jeg dog gerne flytte pengene til en anden crowdlending platform hvor jeg ser at jeg burde kunne tjene 11% i renter. Denne flytning ville koste mig 300kr hvis jeg brugte min egen bank, men 4,4kr hvis jeg brugte TransferWise da jeg hos TransferWise ikke skal betale for at veksle eller flytte pengene, men kun et gebyr på 0,6 Euro for hver overførsel i samme valuta.

Sidst på året vil jeg nu flytte de renter jeg har tjent til min egen bankkonto og kun lade de 10.000 jeg investerede stå på platformen. Overskuddet for året lyder på 1050kr da jeg flyttede til den nye platform midt på året. Jeg har dog givet Transferwise 54,4 for at overføre penge til crowdlending platformen og flytning af dem til den nye platform, så beløbet der skal ud er 995,6kr. Her tager Transferwise 0,5% i vekselgebyr som giver 5 kr og 4,4kr for at overføre dem til min bankkonto. Beløbet der går ind på min danske bankkonto er altså 986,2kr

Havde jeg benyttet min bank til alle overførsler ville jeg kun have haft 450kr, da banken havde taget 600kr i gebyrer. Så er spørgsmålet om du vil betale 600kr i gebyrer eller 63,8kr i gebyrer? Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Vil du prøve TransferWise Borderless Account? Du kan oprette en gratis konto ved at  klikke her

 

Erfaring med TransferWise?

Min personlige mening om TransferWise, kommer nok bedst til udtryk igennem, at jeg det sidste år kun har brugt dem til mine udenlandsoverførsler. Jeg er kort sagt rigtigt glad for deres service og det samme er min bankkonto. Men jeg er kun en person, og har derfor også set på hvad andre siger om platformen.

Vil du prøve TransferWise? Du kan oprette en gratis konto ved at  klikke her

 

En kommentar til “Billig Overførsel Til Udlandet Med Transferwise

  1. Tak for en god hjemmeside, det er interessant at følge med i dine overvejelser omkring investering og jeg er selv blevet meget inspireret af flere af dine råd.

    Jeg synes dog at dette indlæg trækker troværdigheden af din ellers gode hjemmeside lidt ned. Når man læser dette indlæg, så kan man slet ikke få armene ned over hvor fantastisk TransferWise er, selvom det virker lidt anmassende med 5 x “Du kan oprette en gratis konto ved at klikke her” i så kort et indlæg. For at bevare troværdigheden i dit indlæg kunne du godt lige nævne, at du antageligt tjener penge på at få folk til at registrere sig igennem TransferWise’s invite program.

    Anyway, på baggrund af dit indlæg satte jeg mig for at teste tjenesten. Kort sagt, så virker det da fint, men jeg synes ikke at det fortjener den voldsomme ros som tjenesten får her i indlægget.

    Jeg ville teste ved at overføre 2000 EUR via TransferWise samt 2000 EUR via min egen bank. Jeg har ingen særlige aftaler i min bank, standard lønkonto i en lille lokal jysk bank som er medlem af BEC-samarbejdet og umiddelbart er repræsentativ for størstedelen af de mindre danske banker og sparekasser.

    Resultatet af testen blev følgende:

    Egen bank:
    Kurs 745,43, pris for 2000EUR: 14.908,60kr
    Gebyr 50kr
    I alt: 14.958,60kr

    Transferwise:
    Kurs 744,04, pris for 2000EUR: 14.880,95kr
    Gebyr 75,35kr
    I alt: 14.955,35kr

    Dvs. at jeg sparede 3,25kr ved at benytte TransferWise. 3,25kr sparet er selvfølgelig fint, men jeg synes ikke at det står mål med den forøgede risiko, som der selvfølgelig er ved at deponere pengene midlertidigt hos en tredjepart.

    Hvad vigtigere er nok, at havde jeg overført minimalt mere end de 2000EUR, så havde TransferWise været dyrere end min bank. TransferWise ser ud til at være rigtig god til mindre beløb, f.eks. månedlige indbetalinger, men bliver beløbet 2000 EUR eller mere, så skal man undersøge, om det ikke er billigere at benytte ens egen bank.

Skriv en kommentar