Persondata politik Cookie Politik
Crowdfunded Ejendomsinvestering

Crowdfunded ejendomsinvestering

Nye teknologier åbner for nye muligheder og indenfor fintech er der mange nye platforme der giver mulighed for at investere selv små beløb, i de samme investeringsmuligheder som tidligere var forbeholdt velhavende og professionelle investorer. Ejendomsinvestering er noget mange forbinder med udenlandske hedgefonde, pensionsselskaber eller et investeringsselskab fra mellemøsten, men med nye platforme er det blevet muligt for private investorer at investere i ejendomme for beløb helt ned til 5kr.

Crowdfunding er betegnelsen for at en række mennesker går sammen om at indsamle et beløb. Det er ikke et nyt fænomen, men crowdfunding har fået fart på med den teknologiske udvikling og indenfor ejendomsinvestering gør det at investorer let kan gå sammen om at investere i en ejendom. Her går mange sammen om at købe ejendommen og får en ejerandel der svarer til investeringen.

 

Hvorfor investere i ejendomme?

Der findes to former for ejendomsinvestering, den kortsigtede hvor man spekulerer i en stigning i værdien af ejendommen med et salg for øje og den langsigtede hvor man investerer for et afkast fra huslejen og muligheden for et afkast ved et salg i fremtiden.

Jeg vil aldrig anbefale at gå ind i kortsigtede ejendomsinvesteringer eller nogle former for ejendomsinvesteringer hvor formålet ikke er afkast på den primære drift. Det er spekulation på samme måde som at shorte aktier eller gå på casino. På et casino kender du i det mindste dine odds, det gør du ikke her. Vi kender det nok bedst fra ejendomme på strøget der er opkøbt af udenlandske investeringsforeninger for kort efter at blive solgt for op imod det dobbelte. Det har været en effektiv strategi i mange storbyer i verden, men det rammer hårdt hvis de køber lige inden et dyk i markedet som kan tage 5-10 år at rette op på.

Derimod er jeg stor fortaler for langsigtede investeringer i ejendomme. Afkastet er sjældent på højde med aktierne når det går godt, men i nedgangsperioder vil du stadig tjene penge på lejeindtægter hvis du har valgt lejemål i populære områder. I nedgangsperioder stiger mængden af lejere ift. ejere faktisk og er din lejlighed i et populært område og ikke for dyr, kan lejepriserne ligefrem stige når resten af markedet går ned.

Samtidig vil værdien af en ejendom aldrig falde til 0, som du kan være uheldig at en aktie gør eller en investering i crowdlending hvor platformen kan gå konkurs. Jeg regner derfor ejendomsinvesteringer for at være nogle af de mest sikre investeringer jeg har.

 

 

Købe en ejendom eller investere i flere igennem crowdfunding?

Står du med 100.000 vil det være muligt at købe et fint lejemål og selv begynde at udleje det med et godt afkast. Har du valgt at de 100.000 skal investeres i ejendomme står du derfor med 2 muligheder, enten køber du et lejemål og får et højere afkast, ellers investerer du igennem crowdfunding med et lavere afkast, men hvor din investering spredes over flere ejendomme.

Der er ikke noget rigtigt og forkert, det hele afhænger af din situation. Jeg rejser meget og vil gerne slippe for alt det praktiske, du bor måske i udkanten af en by hvor du kunne foretage en række ejendomsinvesteringer og vil gerne stå for tingene selv. Jeg har opsat en række fordele og ulemper ved hver metode.

 

Crowdfunded Ejendomsinvestering

Fordele:

  • Du kan lettere sælge din investering igen hvis platformen har en sekundær markedsplads.
  • Du kan starte for et langt mindre beløb.
  • Du kan sprede din investering og dermed risiko over flere ejendomme.
  • Du har professionelle til at vurdere købet.
  • Du har ingen administration.
  • Adgang til ejendomme du ikke selv ville have råd til.

Ulemper:

  • Dit afkast er mindre.
  • Du kan ikke selv udvælge investeringerne, men præsenteres for forskellige udvalgte muligheder.

 

Normal Ejendomsinvestering

Fordele:

  • Der er mulighed for et større afkast
  • Du kan helt selv vælge dine investeringer
  • Der er mulighed for at investere i håndværkertilbud

Ulemper:

  • Du skal selv stå for alt det praktiske
  • Der er større risiko, da du har færre lejemål
  • Det kan være svært at sælge lejemålet igen
  • Din investering skal være på mindst 50-100.000

 

 

Hvilke platforme kan jeg investere igennem?

Selvom pensionskasserne har opjusterer deres ejendomsinvesteringer betydeligt under den lave rente, og udenlandske investeringselskaber har postet store beløb i danske ejendomme, så er der stadig plads til private og mindre investeringsforeninger. Fælles for pensionskasserne og investeringsselskaberne er at de kun investerer i dyre ejendomme, det kan være en stor ejendom på strøget eller et nyopført beboelseskompleks.

På ejendoms crowdfunding platforme finder du typisk mindre ejendomme med 1-10 lejemål i samme bygning til en samlet pris fra 2-10 mio. Der kan være større projekter fra tid til anden, men det typiske er de mindre projekter. Det giver lidt større administrationsomkostninger end ved de helt store lejemål og ejendommen kan være en del af en større ejerforening som har regler er skal overholdes, men det giver også mulighed for at finde de gode investeringer hvor de er.

Jeg har fundet en liste med 3 interessante muligheder hvor jeg indtil nu selv kun har investeret igennem danske Brickshare. De andre 2 har jeg i kikkerten, men pga. investeringerne er i Pund er jeg lidt afholdende.

 

Danmark – Brickshare

Dette er den første danske platform og de har netop åbnet platformen for investorer. De har modtaget stor bevågenhed omkring konceptet da det blev præsenteret i 2016 og de har indtil nu investeret i en lejlighed med 2 mere på vej.

Platformen drives en en ung dansker, med en stor passion for fintech og ejendomsinvestering. Sammen med en række rådgivere med mange år i branchen har de sammensat et spændende setup hvor jeg selv netop har investeret de første penge.

Der skal lige nogle år til inden jeg vil investere et større beløb, men jeg har indtil nu investere den mindre investering på 5000,- i en af deres ejendomme.

Vil du læse mere? Så gå til Brickshare her

England – Property Partner

Property partner minder meget om Brickshare i en engelsk udgave hvor du investerer i engelske pund.. De har indtil nu crowdfunded over 395 ejendomme over hele England. De lover at alle investeringer er udregnet ud fra 3% eller mere i årligt afkast, hvilket kan virke lavt. Indtil nu har de dog haft et gennemsnitligt afkast over alle ejendomme på 9,5% årligt hvis man medregner værdistigningen, som er noget mere fornuftigt.

Det er dog vigtigt at huske at du investerer i pund, så der er også en valutarisiko i din investering. Med den lave pund efter Brexit kan det dog være en positiv valutarisiko, men stadig noget du skal tage med i din risikovurdering.

I modsætning til andre platforme er de meget ærlige med deres gebyrer, de tager 2% af købsprisen og 10,5% af den månedlige lejeindtægt som dækker alle udgifter til køb, salg og administration.

Det virker til at være en platform hvor du skal gennemgå dine investeringer lidt dybere, da der findes både gode og mindre gode ejendomme når vi ser på afkastet.

 

Vil du læse mere? Gå til Property Partner her

 

England – The House Crowd

The House Crowd tilbyder flere former for ejendomsinvesteringer, lige fra lån med pant i ejendomme til det vi her fokuserer på, nemlig crowdfundede ejendomsinvesteringer. De har allerede over 300 ejendomme i england som ejes af investorer og jeg har altid fundet 2-3 ejendomme på platformen som de er igang med at finde investorer til.

 

Det fungerer sådan at der er en længde på investeringen, som er den mindste længde du skal holde din investering. Der er ingen sekundær handelsplads til at sælge din investering til andre investorer. Ved udgangen af perioden vil der komme en offentlig ejendomsvurdering og du vil få mulighed for at beholde din investering, eller lade den blive solgt på platformen til den nye vurdering.

I mellemtiden vil du tjene penge fra huslejen, et beløb der kan ændre sig løbende alt efter omkostningerne, men du får en indikation på sitet.
Investeringerne på platformen starter fra 1000 pund

Vil du læse mere? Gå til The House Crowd her

Skriv en kommentar