Crowdlending: Kom igang som investor

Crowdlending gør det muligt for private investorer at indtage den position bankerne normalt har, hvor de udlåner penge til privatpersoner og firmaer og modtager renter løbende. P2P lån, som selve lånet der foretages indenfor crowdlending, er en industri med 2 og 3 cifrede vækstrater i det meste af verden og hvor også store investorer er begyndt at lægge dele af deres investeringer.

I denne artikel vil jeg forklare dig hvad Crowdlending er, hvordan du kan komme igang med det.

Defination af Crowdlending

Wikipedia definerer Crowdlending som “Crowdlending is the practice of lending money to individuals or businesses through online services that match lenders with borrowers.”

På kort dansk er det altså udlån af penge til privatpersoner eller firmaer igennem en online service der fungerer som bindeled imellem investorer og lånetagere.

Crowdlending minder meget om et normalt lån, hvor man indgår en låneaftale med en aftalt rente og tilbagebetalingsperiode, men lånegiver er ikke banken men andre virksomheder eller privatpersoner. Hvis en person låner 1000kr igennem crowdlending vil lånet ofte blive delt imellem flere investorer. Det er ikke noget låneren ser, men bagved er der måske 200 personer som hver låner ham de 5 kr. På den måde kan investorer let skabe en mere sikker investering da hans investering på f.eks. 5000kr fordeles ud over mange hundrede eller tusinde lån.

 

 

Crowdlending I Danmark

Selvom den danske Fintech industri i de seneste par år har udklækket flere lovende virksomheder er det indenfor crowdlending gået lidt langsommere. Først i 2013 fik vi vores første crowdlending platform og siden har to mere fulgt med. Vi har altså tre danske crowdlending platforme.

Ser vi på resten af skandinavien har både Sverige og Finland givet os baghjul når det handler om størrelsen af platformene og Fixura i Finland har f.eks. mere end 70.000 registerede brugere. Dog har især danske Better Rates vist at de også gerne vil ud og konkurrere med de store platforme i udlandet og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen over de næste par år.

Hvis du kunne tænke du at følge med i crowdlending i Danmark kan jeg anbefale at du melder dig ind i Dansk Crowdfunding Forening, som har et gratis medlemsskab hvor du løbende for information om hvad der sker i Danmark.

Jeg har ikke selv investeret i nogle af de 3 danske platforme af flere årsager, men i 2017 regner jeg med at indskyde et mindre beløb i Better Rates da deres afkast ser ud til at være 2 cifret. De andre platforme har afkast i den lave ende omkring 6% og uden sikkerhed, hvilket ikke er attraktivt når man ser på alternativerne.

Lad os tage et kig på de 3 danske platforme her:

Better Rates Logo

 

 

 

Better Rates blev lanceret i 2016 efter mere end 2 års forberedelse og er den første platform i Danmark der er godkendt af Finanstilsynet og driver P2P lån til private. Selve platformen reklamerer med et afkast på op til 15.99%, men anmeldelser viser at de også har store problemer med dårlige betalere, det samme som vi ser ved mange udenlandske platforme.

Antallet af lån på platformen er også meget lavt og da jeg skrev denne anmeldelse var der slet ingen lån tilgængelige på platformen og der var på 2 år kun foretaget 4000 låneansøgninger på platformen, det svarer til 5 lån om dagen, hvilket gør at det vil tage 2 måneder før du har spredt din investering ud over 100 lån.

Better Rates har helt klart fat i et koncept der kan fungere, så det bliver spændende at se om de kan forbedre produktet og begynde at vækste platformen i stil med Fixura i Finland eller om det bliver en af de platforme der aldrig vokser sig store nok til at være interessante.

Besøg Better Rates Her

 

Flex Funding Logo

 

 

 

Flex Funding var den første crowdlending platform i Danmark og blev skabt i 2013 i kølvandet på finanskrisen der gjorde det svært selv for kreditværdige virksomheder at låne penge i banken. Fokuserer udelukkende på lån til virksomheder og har indtil nu udlånt mere end 85 mio kr med en gennemsnitlig rente på 7,5% P.a.

Ud over at drive crowdlending platformen Flex Funding, sælger de også den tekniske platform til andre firmaer der vil drive Crowdlending, en strategi også danske Lendino benytter sig af. Det virker til at de begge har fundet ud af at markedet for lån til virksomheder i Danmark ikke er voldsomt stort og istedet er begyndt at fokusere på deres tekniske viden om crowdlending platforme.

Besøg Flex Funding her

 

Lendino Logo

 

 

 

Lendino startede i 2014 kort efter Flex Funding og begge platforme minder meget om hinanden. Lendino har indtil nu udlånt 60 mio. fordelt på 200 lån, hvilket altså betyder at den gennemsnitlige lånestørrelsen hos Lendino er oppe på 300.000.

De offentliggør desværre ikke statistik om gennemsnitlig rente og om de har problemer med dårlige betalere, men det vil være meget svært at få fordelt ens investering ud på mange lån når de i gennemsnit kun har lidt over 1 lån i ugen på platformen. Det vil tage halvandet år før du har fordelt din investering ud på 100 lån.

Lendino har officielt meldt ud at whitelabel løsninger indenfor crowdfunding og crowdlending er et forretningsområde de satser på. Deres første store kunde er COOP og deres crowdfunding platform hvor man kan give penge til lokale virksomheder der til gengæld giver produkter tilbage. En platform der fik stor medieomtale i Danmark.

Det stiller desværre investorer i en dårlig position, hvor de ikke ved hvor meget fokus der længere er på deres egne lån.

Besøg Lendino her

 

Find den rette crowdlending platform

Jeg har selv omkring 40% af mine investeringer i Crowdlending da jeg ser det som den platform hvor jeg lettest kan investere med et fornuftigt afkast. Grunden til at jeg ikke har en større del af mine investeringer i crowdlending er at jeg ønsker nogle i fast ejendom, som jeg ser som mere sikker i perioder med lav eller negativ økonomisk vækst. Jeg forventer at både mine aktier og crowdlending aktiver vil falde i værdi under den næste finanskrise.

Jeg har samlet min top 3 som er de crowdlending portaler hvor jeg netop nu har investeret mine midler. Jeg har skrevet mig op og prøvet en del flere og lavet en gennemgang af 25 crowdlending portaler, men er du ny så start med at se på de 4 nedenstående og om de ikke er noget for dig! Jeg vil anbefale at du investere 5-10.000, men mindre kan også gøre det da der ikke er nogle handelsgebyrer eller lignende som du kender det fra aktier, portalen tager normalt istedet 1% i provision.

 

Inden du går igang med at investere i en platform vil jeg altid anbefale at du læser min guide til at vurdere din risikovillighed

 

Mintos

En gennemsnitlig rente på 11.91%, buy-back garanti, videreformidler lån for over 15 forskellige virksomheder og en avanceret auto investor. En af de største og letteste portaler for nye investorer at slå sig løs i, da man let kan opsætte det til at køre automatisk. Der er investeret for mere end 150 mio. euro igennem platformen af mere end 20.000 investorer hvilket siger lidt om hvor stor en platform det er.

Er du helt ny, er det en platform hvor du let kan forvente 10% i afkast på dit indskud, også det første år. Den minder på mange måder om Viventor, men giver en lidt bedre rente og er omkring 10 gange større. Portalen stammer fra Letland, hvor mange crowdlending platforme er startet da det aldrig har været let at låne penge igennem deres banker og renterne altid har været meget høje.

Gå til Mintos her

 

Twino

En rente på over 10%, lav løbetid på langt størstedelen af lånene, buy-back garanti og en markedsplads med store mængder lån. Alt dette kombineret med let opsætning af deres auto investor går Twino til en god platform for alt fra nybegyndere til professionelle investorer. Ejerne af platformen, Finabay har siden 2009 udlånt mere end 380 mio euro og efter de åbnede Twino i 2015 er der blevet udlånt over 140 mio euro igennem platformen.

Vil du gerne have en let platform at starte på, hvor du hurtigt kan trække dine penge ud igen hvis det ikke er dig? Så er Twino en god mulighed med den korte løbetid på lånene og buy-back garantien.

Læs min gennemgang af Twino her

 

Viventor

Buy-Back Garantien betyder at indtil nu har alle investorer fået deres penge igen. De har et stort udvalgt af partnere du kan investere i, en avanceret autoinvesterings funktion. Deres rente ligger i gennemsnit på 10.93% for forbrugslån og 7.79% på lån der har en underliggende sikkerhed i fast ejendom.

Viventor åbnede dørene for de første investorer i 2016 og er en af de mindre spillere på markedet. De har dog allerede formidlet mere end 15 mio. euro i lån og vokser stødt hver måned. De har 7 forskellige virksomheder som de videreformidler lån for og det er muligt at investere i lån fra letland, sverige og spanien. Portalen stammer fra Letland og det er også her de har haft deres primære fokus.

Jeg har selv fravalgt at investere i Spanien da jeg ikke ser lyst på deres fremtid. Man lokkes let af høje renter og buy-back, men jeg er simpelthen bange for at boligmarkederne går tilbage og de oplever endnu mere tilbagegang. Men jeg er glad for muligheden for investeringer i Sverige.

Jeg vil anbefale at investere et mindre beløb i Viventor da de har nogle stærke partnere i Letland og Sverige som du ikke finder på andre platforme, men jeg vil ikke selv have hele min investering liggende hos dem da de er nye på markedet og endnu ikke så store.

Gå til Viventor her

 

Vil du læse mere omkring hvilke platforme du kan bruge til at investere i Crowdlending? Så læs min store gennemgang af 25 crowdlending platforme. Her finder du også en dybere beskrivelse af hver platform, samt fordele og ulemper.

 

Skat af Crowdlending?

SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt. Deres afsnit Låne-baseret crowdfunding forklarer hvordan Crowdlending beskatte. De beskriver f.eks. hvordan du skal forholde dig til tab som kan give adgang til fradrag.

Kort sagt beskattes du ikke af de penge du modtager retur fra crowdlending, men kun af renterne. Her beskattes du på samme måde som hvis du havde lånt pengene til en ven og tjente på renterne. Du har også mulighed for at fratrække tab, hvilket dog stiller en række krav til størrelsen af tabet og dokumentationen.

Jeg har skrevet en gennemgang af hvordan du indberetter skat af din crowdlendinginkomst her

 

Crowdlending begreber

Crowdlending er overordnet en risikofyldt investeringsmulighed, men du har mulighed for at forbedre din risikoprofil markant så det bliver en mere sikker investering. Jeg har selv investeret over 100.000 DKK i crowdlendning og vurderer det til at være næsten samme sikkerhed som aktiemarkedet, men jeg har til gengæld en rente på min investering på 10-12% hvor aktier kun kan forventes at have en på 3-5%.

Lånestørrelse

Mange nye investorer er utålmodige da det godt kan tage et stykke tid før 50.000 DKK er investeret igennem en platform. Derfor investerer de store beløb i enkelte lån, og får måske kun en spredning på 200 lån for de 50.000 DKK.

Min anbefaling er at lave en spredning ud over mindst 500 lån, gerne 1000. Jeg kører altid med en maksimal lånestørrelse på 10 kr og det kan de fleste platforme sagtens investore store summer med. Vil du længere op i lånestørrelse vil jeg anbefale at se på platforme hvor du f.eks. investerer i boliglån som maksimalt belånes 50% eller lign. Her vil du have en anden sikkerhed for at din investering aldrig er helt tabt.

Markedspladser

Istedet for at investere i en låneudbyder som med danske Lendino så kan du med platforme som Bondora, Mintos eller Viventor investere i lån fra 20-50 udbydere. Bondora tjener altid penge, da de tager et % cut af alle indtjeninger og ikke låner penge ud, så risikoen for at platformen går konkurs er meget lav og selv hvis den går konkurs ejer du stadig lånebeviset.

Det gør også at du kan sprede din investering over flere lande og over flere typer af lån.

Et godt eksempel på at få spredt dine investering er den kendte P2P investor Laurence fra Financial Thing der har spredt hans investeringer ud over hele 17 platforme

 

Buy-Back Guarantee

Firmaer som Viventor tilbyder en lidt lavere rente på gennemsnitligt 10%, men de har til gengæld en lang række lån med Buy-Back Guarantee. Det betyder at låneudbyderen skal dække hvis et lån er mere en 30 eller 60 dage over tid, til gengæld får du ikke renterne. Det betyder ikke at låneudbyderen ikke kan gå konkurs, men kan være en garanti for dig hvis du ønsker en mere stabil rente.

Valuta

Euroen har længe været meget stabil, men med uro i Grækenland, Spanien, Italien og England på vej ud af EU har mange investorer set på nye valutaer at handle i. Det er en måde at sprede risikoen, da du ikke risikrer at være låst til 10% i rente, men en valuta der er faldet 30% på alle dine lån. Portaler som Mintos tilbyder investeringer i flere forskellige valutaer.

Mulighed for at sælge

Mange af platformene har en secondary marketplace hvor brugerne kan handle lån imellem hinanden og sætte en % de vil tabe eller have ekstra i handlen. Det betyder at du kan komme af med dine lån hvis du får behov for likvide midler eller ikke ønsker at handle på platformen længere. Det kan også være at du forudser uro i et bestemt land og gerne vil trække dine investeringer fra det pågældende land.

På den sekundære markedsplads handler det om udbud og efterspørgsel hvorfor du skal påregne tab, men det er trods alt bedre end at være låst til at tabe alle pengene.

2 kommentarer til “Crowdlending: Kom igang som investor

  1. Hej

    Først og fremmest tusinde tak for en spændende blog. Efter at have læst indlægget er jeg så småt selv begyndt at investere i crowdlending på hhv. Flex Funding, Mintos og Lendino.

    Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring risikoen for at en platform kan gå konkurs og hvad der i såfald vil ske bagefter?

    Vil man miste alt det du har lånt ud eller skal du selv til at stå for at inddrive de penge du har lånt ud? På Lendino har jeg mulighed for selv at hente lånedokumentet, men det er blot en kopi og de har streget både låntager og mig ud, så jeg vil ikke kunne bruge de til meget.

    Jeg forstår godt at de vil beskytte personfølsomme oplysninger, men er tvivl om hvordan det stiller mig som investor

    • Hej Bjarne,

      Godt at høre at artiklen har hjulpet dig igang.

      Risikovurdering er noget jeg gør meget ud af og det er en af de helt svære ting ved crowdlending

      Et godt eksempel på hvad der kan ske ved når en crowdlending platform går konkurs er det Svenske Trustbuddy der gik konkurs i 2015.
      Her var det juridisk sikret at investorerne ejede lånet og kurator fra konkursboet hjalp dem med at få et tilbud på køb af alle lånene. De valgte fælles ikke at acceptere og istedet oprette deres eget firma til at indkræve pengene da de mente det ville give mere, jeg mener det tilbud de fik lød på imellem 25-50% af deres indskud.

      Det kan dog være svært at gennemskue hvordan det juridisk er skruet sammen hos hvert selskab, men platforme som Mintos sætter krav til dette til alle virksomheder der er på platformen. Du kan også se efter om de er godkendt i England af FCA som også sætter krav om dette.

      Der kan dog altid snydes, og er virksomheden ude på at snyde investorerne vil det altid være svært at opdage, det er også årsagen til min store spredning over flere platforme, da de fleste platforme er meget nye og uden en lang historie at se tilbage på.

      Håber det hjalp dig lidt, ellers spørger du bare igen

Skriv en kommentar