Indholdsfortegnelse
Crowdlending gør det muligt for private investorer at indtage den position bankerne normalt har, hvor de udlåner penge til privatpersoner og firmaer og modtager renter løbende. P2P lån, som selve lånet der foretages indenfor crowdlending, er en industri med 2 og 3 cifrede vækstrater i det meste af verden og hvor også store investorer er begyndt at lægge dele af deres investeringer.
Jeg har selv omkring 40% af mine investeringer i Crowdlending da jeg ser det som den platform hvor jeg lettest kan investere med et fornuftigt afkast. Grunden til at det ikke er 80 eller 100% er at jeg ønsker at sprede min risiko og til imellem flere investeringsmuligheder. Her har jeg valgt at sprede mine investeringer imellem crowdlending, aktier og ejendomsinvestering.
I denne artikel vil jeg forklare dig hvad Crowdlending er, hvordan du kan komme igang med det.
Defination af Crowdlending
Wikipedia definerer Crowdlending som “Crowdlending is the practice of lending money to individuals or businesses through online services that match lenders with borrowers.”
På kort dansk er det altså udlån af penge til privatpersoner eller firmaer igennem en online service der fungerer som bindeled imellem investorer og lånetagere.
Crowdlending minder meget om et normalt lån, hvor man indgår en låneaftale med en aftalt rente og tilbagebetalingsperiode, men lånegiver er ikke banken men andre virksomheder eller privatpersoner. Hvis en person låner 1000kr igennem crowdlending vil lånet ofte blive delt imellem flere investorer. Det er ikke noget låneren ser, men bagved er der måske 200 personer som hver låner ham de 5 kr. På den måde kan investorer let skabe en mere sikker investering da hans investering på f.eks. 5000kr fordeles ud over mange hundrede eller tusinde lån.
Her i Danmark har det i mange år været banken vi er gået til når der skulle lånes penge og det kan derfor være svært at forstå hvorfor der er grundlag for crowdlending. Siden finanskrisen har bankerne dog smækket kassen i overfor mange der gerne vil låne penge, både som privat eller erhverv og markedet for crowdlending er også vokset eksplosivt siden.
Samtidig har bankerne fået flere konkurrenter, du kan blot tage et kig på den side som denne: https://www.samlino.dk/laan som viser langt over 50 forskellige udbydere af lån på det danske marked. Hvis du ikke er bank er det dog svære at låne penge ud, du kan nemlig ikke bare gå ind i systemet og trykke på en knap for at skabe flere penge, du skal faktisk have dem. Derfor har de mange nye låneudbydere behov for mere kapital end bankerne og det kan de skaffe igennem crowdlending.
Crowdlending I Danmark
Selvom den danske Fintech industri i de seneste par år har udklækket flere lovende virksomheder er det indenfor crowdlending gået lidt langsommere. Først i 2013 fik vi vores første crowdlending platform og siden har to mere fulgt med. Vi har altså tre danske crowdlending platforme.
Ser vi på resten af skandinavien har både Sverige og Finland givet os baghjul når det handler om størrelsen af platformene og Fixura i Finland har f.eks. mere end 70.000 registerede brugere. Dog har danske Better Rates vist at de også gerne vil ud og konkurrere med de store platforme i udlandet og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen over de næste par år.
Hvis du kunne tænke du at følge med i crowdlending i Danmark kan jeg anbefale at du melder dig ind i Dansk Crowdfunding Forening, som har et gratis medlemsskab hvor du løbende får information om hvad der sker i Danmark.
Jeg har ikke selv investeret i nogle af de 3 danske platforme af flere årsager, men jeg følger løbende Better Rates og overvejer at foretage en investering på deres platform. De andre platforme har afkast i den lave ende omkring 6% og uden sikkerhed, hvilket ikke er attraktivt når man ser på alternativerne.
Lad os tage et kig på de 3 danske platforme her:
Better Rates blev lanceret i 2016 efter mere end 2 års forberedelse og er den første platform i Danmark der er godkendt af Finanstilsynet og driver P2P lån til private. Selve platformen reklamerer med et afkast på op til 15.99%, men anmeldelser viser at de også har store problemer med dårlige betalere, det samme som vi ser ved mange udenlandske platforme.
Antallet af lån på platformen er også meget lavt og da jeg skrev denne anmeldelse var der slet ingen lån tilgængelige på platformen og der var på 2 år kun foretaget 4000 låneansøgninger på platformen, det svarer til 5 lån om dagen. Ville du gerne sprede en invetering på 100 lån ville det altså tage 2 måneder før hele dit indskud er investeret.
Better Rates har helt klart fat i et koncept der kan fungere, så det bliver spændende at se om de kan forbedre produktet og begynde at vækste platformen i stil med Fixura i Finland eller om det bliver en af de platforme der aldrig vokser sig store nok til at være interessante.
Flex Funding var den første crowdlending platform i Danmark og blev skabt i 2013 i kølvandet på finanskrisen der gjorde det svært selv for kreditværdige virksomheder at låne penge i banken. Fokuserer udelukkende på lån til virksomheder og har indtil nu udlånt mere end 85 mio kr med en gennemsnitlig rente på 7,5% P.a.
Ud over at drive crowdlending platformen Flex Funding, sælger de også den tekniske platform til andre firmaer der vil drive Crowdlending, en strategi også danske Lendino benytter sig af. Det virker til at de begge har fundet ud af at markedet for lån til virksomheder i Danmark ikke er voldsomt stort og istedet er begyndt at fokusere på deres tekniske viden om crowdlending platforme.
Flex Funding har i flere år haft problemer med store underskud og har både i 2016 og 2017 været ude og rejse store millionbeløb til den videre drift. Deres plan er at udvide til udlandet og skalere op, en strategi som jeg vil følge tæt og håber lykkedes for dem.
Lendino startede i 2014 kort efter Flex Funding og begge platforme minder meget om hinanden. Lendino har indtil nu udlånt 60 mio. fordelt på 200 lån, hvilket altså betyder at den gennemsnitlige lånestørrelsen hos Lendino er oppe på 300.000.
De offentliggør desværre ikke statistik om gennemsnitlig rente og om de har problemer med dårlige betalere, men det vil være meget svært at få fordelt ens investering ud på mange lån når de i gennemsnit kun har lidt over 1 lån i ugen på platformen. Det vil tage halvandet år før du har fordelt din investering ud på 100 lån.
Lendino har officielt meldt ud at whitelabel løsninger indenfor crowdfunding og crowdlending er et forretningsområde de satser på. Deres første store kunde er COOP og deres crowdfunding platform hvor man kan give penge til lokale virksomheder der til gengæld giver produkter tilbage. En platform der fik stor medieomtale i Danmark.
Det stiller desværre investorer i en dårlig position, hvor de ikke ved hvor meget fokus der længere er på deres egne lån.
Crowdlending i udlandet
Siden 2015 har jeg investeret igennem mere end 20 udenlandske crowdlending platforme. Her får du min top 3 som alle er sider der netop nu er i min portefølje. I 2019 har jeg haft fokus på at flytte mine investeringer fra crowdlending platforme med kun en låneudbyder til crowdlending markedspladser med to eller flere udbydere. Det sikrer mig en objektivitet fra platformen da de ikke er ejet af låneudbyderen og det giver mig mulighed for at sprede mine investeringer ud over mange låneudbydere uden at skulle bøvle med flere platforme. Hvis du gerne vil lære mere omkring crowdlending markedspladser har jeg skrevet et indlæg her.
Jeg har herunder samlet 4 platforme som jeg selv anvender. Er du ny som crowdlending investor? Så er det klart de fire platforme jeg vil anbefale dig at se nærmere på. Præcis hvilken eller hvilke du vælger afhænger af din risikoprofil og dine præferencer, jeg anbefaler dog altid at du splitter dig ud over mindst 2 platforme. På den måde har du også et sammenligningsgrundlag når du skal vurdere hvordan det går. De 4 platforme er udvalgt efter at jeg har prøvet mere end 20 platforme og det er også dem jeg er ved at omlægge min portefølje til at udelukkende at fokusere på indenfor crowdlending.
Inden du går igang med at investere i en platform vil jeg altid anbefale at du læser min guide til at vurdere din risikovillighed
Mintos er klart den største udbyder af crowdlending i Europa og med en gennemsnitlig rente på over 12% og buy-back garanti er der mulighed for gode afkast. På deres crowdlending markedsplads kan du vælge imellem lån fra mere end 30 forskellige virksomheder eller du kan vælge at sætte det op i deres avancerede auto-investor og lade den investere dine penge automatisk. Der er investeret mere end 750 mio. euro igennem platformen siden den startede i 2015 og fra 2017 er platformen selv også begyndt at tjene penge, noget de fleste platforme ikke er nået i mål med endnu.
Som ny indenfor crowdlending er Mintos en platform med alle mulighederne, et højt afkast og god mulighed for at sprede risikoen for ens investering. Portalen stammer fra Letland, hvor mange crowdlending platforme er startet da det aldrig har været let at låne penge igennem deres banker og renterne altid har været meget høje.
Læs min gennegang af Mintos her
Grupeer er en nyere platform med stort potentiale. De stiller høje krav til virksomhederne der udbyder lån på platformen hvilket har begrænset deres vækst, men de har til gengæld formået at holde et højt gennemsnitligt afkast på over 14% på samme tid med at de har buy-back garanti på stort set alle lån.
Deres fokus er på b2b lån hvor virksomheder har brug for korte lån til store indkøb, likviditet til behandling af store ordrer eller noget helt 3. De har også en række ejendomsudviklere tilknyttet platformen som skal bruge kapital til de sidste faser af byggeriet.
Jeg ser Grupeer som en god platform som jeg kan bruge til at sprede mine investeringer, så alle æg ikke ligger i samme kurv.
Læs min gennemgang af Grupeer her
Viventor tilbyder Buy-Back garantien på alle deres lån hvilket betyder at indtil nu har alle investorer fået deres penge igen hvis lånetager ikke har kunne betale. De har et stort udvalgt af partnere du kan investere i, en avanceret autoinvesterings funktion. Deres rente ligger i gennemsnit over 10% for forbrugslån og over 7% på lån der har en underliggende sikkerhed i fast ejendom.
Viventor åbnede dørene for de første investorer i 2016 og er en af de mindre spillere på markedet. De har dog allerede formidlet mere end 50 mio. euro i lån og vokser stødt hver måned. De har 12 forskellige virksomheder som de videreformidler lån for og det er muligt at investere i lån fra Spanien, Bulgarien, Holland, Polen og Kenya. Portalen stammer fra Letland og det er også her de har haft deres primære fokus.
Jeg har selv fravalgt at investere i Spanien da jeg ikke ser lyst på deres fremtid. Man lokkes let af høje renter og buy-back, men jeg er simpelthen bange for at boligmarkederne går tilbage og de oplever endnu mere tilbagegang. Men jeg er glad for muligheden for investeringer i Kenya, jeg ser et stort potentiale i crowdlending i Afrika hvor banksystemet slet ikke er udviklet endnu.
Læs min gennemgang af Viventor her
Skat af Crowdlending?
SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt. Deres afsnit Låne-baseret crowdfunding forklarer hvordan Crowdlending beskatte. De beskriver f.eks. hvordan du skal forholde dig til tab som kan give adgang til fradrag.
Kort sagt beskattes du ikke af de penge du modtager retur fra crowdlending, men kun af renterne. Her beskattes du på samme måde som hvis du havde lånt pengene til en ven og tjente på renterne. Du har også mulighed for at fratrække tab, hvilket dog stiller en række krav til størrelsen af tabet og dokumentationen.
Jeg har skrevet en gennemgang af hvordan du indberetter skat af din crowdlendinginkomst her
Crowdlending begreber
Crowdlending er overordnet en risikofyldt investeringsmulighed, men du har mulighed for at forbedre din risikoprofil markant så det bliver en mere sikker investering. Jeg har selv investeret over 100.000 DKK i crowdlendning og vurderer det til at være næsten samme sikkerhed som aktiemarkedet, men jeg har til gengæld en rente på min investering på 10-12% hvor aktier kun kan forventes at have en på 3-5%.
Lånestørrelse
Mange nye investorer er utålmodige da det godt kan tage et stykke tid før 50.000 DKK er investeret igennem en platform. Derfor investerer de store beløb i enkelte lån, og får måske kun en spredning på 200 lån for de 50.000 DKK.
Min anbefaling er at lave en spredning ud over mindst 500 lån, gerne 1000. Jeg kører altid med en maksimal lånestørrelse på 10 kr og det kan de fleste platforme sagtens investore store summer med. Vil du længere op i lånestørrelse vil jeg anbefale at se på platforme hvor du f.eks. investerer i boliglån som maksimalt belånes 50% eller lign. Her vil du have en anden sikkerhed for at din investering aldrig er helt tabt.
Markedspladser
Istedet for at investere i en låneudbyder som med danske Lendino så kan du med platforme som Bondora, Mintos eller Viventor investere i lån fra 20-50 udbydere. Bondora tjener altid penge, da de tager et % cut af alle indtjeninger og ikke låner penge ud, så risikoen for at platformen går konkurs er meget lav og selv hvis den går konkurs ejer du stadig lånebeviset.
Det gør også at du kan sprede din investering over flere lande og over flere typer af lån.
Et godt eksempel på at få spredt dine investering er den kendte P2P investor Laurence fra Financial Thing der har spredt hans investeringer ud over hele 17 platforme
Buy-Back Guarantee
Firmaer som Viventor tilbyder en lidt lavere rente på gennemsnitligt 10%, men de har til gengæld en lang række lån med Buy-Back Guarantee. Det betyder at låneudbyderen skal dække hvis et lån er mere en 30 eller 60 dage over tid, til gengæld får du ikke renterne. Det betyder ikke at låneudbyderen ikke kan gå konkurs, men kan være en garanti for dig hvis du ønsker en mere stabil rente.
Valuta
Euroen har længe været meget stabil, men med uro i Grækenland, Spanien, Italien og England på vej ud af EU har mange investorer set på nye valutaer at handle i. Det er en måde at sprede risikoen, da du ikke risikrer at være låst til 10% i rente, men en valuta der er faldet 30% på alle dine lån. Portaler som Mintos tilbyder investeringer i flere forskellige valutaer.
Mulighed for at sælge
Mange af platformene har en secondary marketplace hvor brugerne kan handle lån imellem hinanden og sætte en % de vil tabe eller have ekstra i handlen. Det betyder at du kan komme af med dine lån hvis du får behov for likvide midler eller ikke ønsker at handle på platformen længere. Det kan også være at du forudser uro i et bestemt land og gerne vil trække dine investeringer fra det pågældende land.
På den sekundære markedsplads handler det om udbud og efterspørgsel hvorfor du skal påregne tab, men det er trods alt bedre end at være låst til at tabe alle pengene.
Hej
Først og fremmest tusinde tak for en spændende blog. Efter at have læst indlægget er jeg så småt selv begyndt at investere i crowdlending på hhv. Flex Funding, Mintos og Lendino.
Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring risikoen for at en platform kan gå konkurs og hvad der i såfald vil ske bagefter?
Vil man miste alt det du har lånt ud eller skal du selv til at stå for at inddrive de penge du har lånt ud? På Lendino har jeg mulighed for selv at hente lånedokumentet, men det er blot en kopi og de har streget både låntager og mig ud, så jeg vil ikke kunne bruge de til meget.
Jeg forstår godt at de vil beskytte personfølsomme oplysninger, men er tvivl om hvordan det stiller mig som investor
Hej Bjarne,
Godt at høre at artiklen har hjulpet dig igang.
Risikovurdering er noget jeg gør meget ud af og det er en af de helt svære ting ved crowdlending
Et godt eksempel på hvad der kan ske ved når en crowdlending platform går konkurs er det Svenske Trustbuddy der gik konkurs i 2015.
Her var det juridisk sikret at investorerne ejede lånet og kurator fra konkursboet hjalp dem med at få et tilbud på køb af alle lånene. De valgte fælles ikke at acceptere og istedet oprette deres eget firma til at indkræve pengene da de mente det ville give mere, jeg mener det tilbud de fik lød på imellem 25-50% af deres indskud.
Det kan dog være svært at gennemskue hvordan det juridisk er skruet sammen hos hvert selskab, men platforme som Mintos sætter krav til dette til alle virksomheder der er på platformen. Du kan også se efter om de er godkendt i England af FCA som også sætter krav om dette.
Der kan dog altid snydes, og er virksomheden ude på at snyde investorerne vil det altid være svært at opdage, det er også årsagen til min store spredning over flere platforme, da de fleste platforme er meget nye og uden en lang historie at se tilbage på.
Håber det hjalp dig lidt, ellers spørger du bare igen
Hej
Tak for dine gode artikeler om crowdlending. De har hjulpet mig i gang på Mintos, Viventor og nok snart Twino. Men du skriver at du har en gennemgang af 25 forskellige platforme. Det vil jeg rigtig gerne læse, men ved ikke hvor jeg kan finde det. Især er jeg interesseret i Peerberry.
Hej Pia,
Jeg tror det jeg mener er at jeg har gennemgået mere end 25 platforme. Jeg har kun skrevet om dem jeg selv har investeret i, enten nu eller tidligere.
Peerberry er faktisk på listen. Der går dog nok et par måneder igen
God dag
Hej Christian, jeg har med stor interesse læst mange af dine artikler her på sitet i længere tid, et spørgsmål har jeg dog stadig, som jeg ikke rigtig har kunnet finde/forstå klart svar på: Optjener den investerede kapital egentlig renter i de 30-60 dage, som en BB-guarantee typisk er om at træde i kraft?
Dette er naturligvis særligt relevant for korte lån, hvor den effektive rente på et 30-dages lån der defaulter i så fald vil være lige knap 1/3 af renten, der oprindeligt blev stillet i udsigt.
Hej Michael,
Det er utroligt forskelligt fra platform til platform. Det er også årsagen til at jeg selv udregner mit afkast for platformen og samler sammen i et excel ark.
På Mintos skal du f.eks. ind under hver loan originator og se under mere information for at se om de også betaler renter i den overskredne periode. Hvor det hos andre er mere simpelt
Overordnet er min erfaring at det tager ca. 1% point med BB garantien da de fleste ikke tilbyder renter i perioden op til BB træder i kraft.
Hej Christian,
Min kommende kone og jeg overvejer at investere i blandt andet crowlending gennem et I/S (for at gøre månedlige indskud nemmere), men jeg kan ikke helt finde ud af om man faktisk må investere i crowlending via virksomhedsordningen. Investerer du privat eller gennem en virksomhed?
Vi vil have det som en slags privat pensionsopsparing hvor vi kan begynde at udbetale når vi mener at vi brug for det.
Hej Morten,
Jeg investerer igennem mit IVS, men gør det kun pga. de oprindelige penge kommer fra et virksomhedssalg. Stod jeg med penge som der allerede var betalt indkomstskat af ville jeg investere dem som privat.
De eneste tidspunkter hvor jeg begynder at tale om at oprette et selskab til investering er hvis man:
1. I forvejen har et selskab og vil investere indtjeningen fra det
2. Hvis man vil købe ejendomme hvor man i længden vil undgå personlig hæftelse
I de andre tilfælde vil omkostninger og tidsforbrug til regnskab og administration næsten altid overgå fordelene.
Ved crowdlending er den fordel jeg ser ved at investere som selskab at man får fradrag for tab ved første krone, det gør du ikke som privat. Men den ulempe er ikke nok til at det er fordelagtigt.
Hej Christian
Tak for et super site og gode podcasts.
Har med stor glæde opdaget dit forum og de fora du linker til, noget jeg gerne har ville udforske i længere tid.
Lige et spørgsmål med hensyn til selskab vs privat investering i crowdlending. Jeg ved meget lidt om dette område, men fik blot en tanke…
Hvis man investere gennem en virksomhed, kan man vel undlade at bruge BuyBack garanti, da dine tab jo kan fraregnes dine indtægter, således at du gennem din virksomhed selv kan indbygge din egen BuyBack garanti. Jeg ved at det vil kræve en del administration, men måske der kan laves en teknisk løsning på det problem…?
Er helt åben for at jeg kan være galt afmarcheret, men er ovenstående korrekt?
Dette ændre jo selvfølgelig ikke grundlæggende ved fordele og ulemper, som du har beskrevet.
Glæder mig til at følge Min Investering fremover!
Hej Jan,
Det er korrekt at du som virksomhed ville kunne få fradrag for alle tab og ikke først når du når op over bundgrænsen som der er privat.
Til gengæld er der mange andre udgifter forbundet med at drive virksomhed.
Med min erfaring fra Bondora kan jeg sige at det ikke at have BuyBack betyder at nogle af dine lån er låst i flere år imens der kører retssager osv. Og når platformen ikke har ret mange penge i klemme, så er deres incitament til at betale for de restsager osv også mindre end hvis de selv står med hele risikoen når de har BuyBack garanti.
Så der er mange ting i det, ud over at det efterhånden er svært at finde platforme uden BuyBack. Men din observation er korrekt 🙂
Hej Christian…
…ved du om man kan investere i Crowdlending for midler bundet i fx en kapitalpension eller om det skal være frie midler?
Det har jeg desværre ikke set nogle platforme der tilbyder.
Kan der på nogen af platformene anvendes ratepensionsnidler?
Desværre ikke nogle platforme jeg kender til. Det nærmeste jeg kender til hvor du kan investere midler fra ratepension er Brickshare hvor det jo er ejendomsinvestering.
Hej Christian, Tak for et godt og informativt overblik over crowdlending.
Hvad bruger du til at overføre dine penge til crowdlending platformene i udlandet?
Din bank? Transferwise?
Kender du andre der er billigere? 🙂
Jeg bruger primært min bank så længe det er SEPA overførsler i Euro.
Ellers bruger jeg Transferwise.
Det billigste (hvis det ikke er SEPA overførsler) skulle være at bruge en Revolut konto (Et kreditkort + bankkonto du kan oprette gratis)
Hej Christian
Mange tak for at dele din viden med os.
Du skriver din højeste investering pr. udlån er 10 kr. De danske crowdlending sites du nævner ser ud til at have langt højere mindste krav pr. udlån. Har du alligevel valgt enkelte platforme med højere eksponering end de 10 kr. pr. udlån?
Mvh. Jonas
Hej Jonas,
Nogle enkelte steder er jeg oppe på 25-50 kr idag. Det er primært platforme med få store lån (f.eks. Grupeer) som primært er boliginvestering.
Her sørger jeg stadig for at fordele mig på 50-100 lån, så det stiller klart højere krav til min mindste investering
Hej
Tak for nogle spændende indlægningen crowdlending, det lyder til at være en forholdsvis sikker investering. Jeg er begyndt selv at bruge Mintos.
Min overvejelse er lidt om jeg skal blive ved med at smide penge på samme platform eller om det er bedre at sprede det udover forskellige platforme også? Igen for at opnå større sikkerhed til trods for det ekstra arbejde det giver.
Jeg kan jo se du bruger flere platforme men min opfattelse er også at det er for at du kan teste og anmelde dem?
Hvis du anbefaler at bruge flere kan du så give en vejledning til hvilke en til to mere du vil anbefale?
Jeg kører pt med lån på under 1 år og over 13 % som første prioritet (mintos er dog ved at løbe tør for dem så er ved at gå ned til 13 procent).
Hej Jeppe,
Jeg ville ikke kalde Crowdlending en forholdsvis sikker investering. Jeg ville kalde den høj risiko, med et fast afkast og løbende udbytte. På samme måde som jeg vil kalde aktier for høj risiko.
Min store spredning er primært for at teste forskellige platforme ja. Stod jeg selv og skulle investere 50-100.000 i crowdlending så ville jeg sprede mig ud over 2-3 platforme.
Mintos er vidst selvsagt. Derefter ville jeg se på Grupeer og måske Bondora.
Grupeer er som Mintos også en platform med mange udbydere, noget jeg sætter pris på når jeg vælger. Bondora ville jeg måske sætte på med deres Go&Grow produkt hvor du får et lavere afkast, men kan trække penge ud fra dag til dag. På den måde står de mere som en buffer med et afkast end en låst investering
Hej Christian
Ja okay, mange tak for det! 😊
Grunden til jeg kaldte det “forholdsvis sikker” er pga “buy back” garantien som gerne skulle gøre jeg ikke mister mine penge – medmindre firmaet bagved selvfølgelig går konkurs…
Mange tak for anbefalingen af de andre sider, dem må jeg prøve næste gang jeg skal smide penge ind.
Vh
Jeppe