Crowdlending for begyndere

Crowdlending gør det muligt for private investorer at indtage den position bankerne normalt har, hvor de udlåner penge til privatpersoner og firmaer og modtager renter løbende. P2P lån, som selve lånet der foretages indenfor crowdlending, er en industri med 2 og 3 cifrede vækstrater i det meste af verden og hvor også store investorer er begyndt at lægge dele af deres investeringer.

Jeg har selv omkring 40% af mine investeringer i Crowdlending da jeg ser det som den platform hvor jeg lettest kan investere med et fornuftigt afkast. Grunden til at det ikke er 80 eller 100% er at jeg ønsker at sprede min risiko og til imellem flere investeringsmuligheder. Her har jeg valgt at sprede mine investeringer imellem crowdlending, aktier og ejendomsinvestering.

I denne artikel vil jeg forklare dig hvad Crowdlending er, hvordan du kan komme igang med det.

Defination af Crowdlending

Wikipedia definerer Crowdlending som “Crowdlending is the practice of lending money to individuals or businesses through online services that match lenders with borrowers.”

På kort dansk er det altså udlån af penge til privatpersoner eller firmaer igennem en online service der fungerer som bindeled imellem investorer og lånetagere.

Crowdlending minder meget om et normalt lån, hvor man indgår en låneaftale med en aftalt rente og tilbagebetalingsperiode, men lånegiver er ikke banken men andre virksomheder eller privatpersoner. Hvis en person låner 1000kr igennem crowdlending vil lånet ofte blive delt imellem flere investorer. Det er ikke noget låneren ser, men bagved er der måske 200 personer som hver låner ham de 5 kr. På den måde kan investorer let skabe en mere sikker investering da hans investering på f.eks. 5000kr fordeles ud over mange hundrede eller tusinde lån.

Crowdlending I Danmark

Selvom den danske Fintech industri i de seneste par år har udklækket flere lovende virksomheder er det indenfor crowdlending gået lidt langsommere. Først i 2013 fik vi vores første crowdlending platform og siden har to mere fulgt med. Vi har altså tre danske crowdlending platforme.

Ser vi på resten af skandinavien har både Sverige og Finland givet os baghjul når det handler om størrelsen af platformene og Fixura i Finland har f.eks. mere end 70.000 registerede brugere. Dog har danske Better Rates vist at de også gerne vil ud og konkurrere med de store platforme i udlandet og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen over de næste par år.

Hvis du kunne tænke du at følge med i crowdlending i Danmark kan jeg anbefale at du melder dig ind i Dansk Crowdfunding Forening, som har et gratis medlemsskab hvor du løbende får information om hvad der sker i Danmark.

Jeg har ikke selv investeret i nogle af de 3 danske platforme af flere årsager, men jeg følger løbende Better Rates og overvejer at foretage en investering på deres platform. De andre platforme har afkast i den lave ende omkring 6% og uden sikkerhed, hvilket ikke er attraktivt når man ser på alternativerne.

Lad os tage et kig på de 3 danske platforme her:

Better Rates blev lanceret i 2016 efter mere end 2 års forberedelse og er den første platform i Danmark der er godkendt af Finanstilsynet og driver P2P lån til private. Selve platformen reklamerer med et afkast på op til 15.99%, men anmeldelser viser at de også har store problemer med dårlige betalere, det samme som vi ser ved mange udenlandske platforme.

Antallet af lån på platformen er også meget lavt og da jeg skrev denne anmeldelse var der slet ingen lån tilgængelige på platformen og der var på 2 år kun foretaget 4000 låneansøgninger på platformen, det svarer til 5 lån om dagen. Ville du gerne sprede en invetering på 100 lån ville det altså tage 2 måneder før hele dit indskud er investeret.

Better Rates har helt klart fat i et koncept der kan fungere, så det bliver spændende at se om de kan forbedre produktet og begynde at vækste platformen i stil med Fixura i Finland eller om det bliver en af de platforme der aldrig vokser sig store nok til at være interessante.

Besøg Better Rates Her

Flex Funding var den første crowdlending platform i Danmark og blev skabt i 2013 i kølvandet på finanskrisen der gjorde det svært selv for kreditværdige virksomheder at låne penge i banken. Fokuserer udelukkende på lån til virksomheder og har indtil nu udlånt mere end 85 mio kr med en gennemsnitlig rente på 7,5% P.a.

Ud over at drive crowdlending platformen Flex Funding, sælger de også den tekniske platform til andre firmaer der vil drive Crowdlending, en strategi også danske Lendino benytter sig af. Det virker til at de begge har fundet ud af at markedet for lån til virksomheder i Danmark ikke er voldsomt stort og istedet er begyndt at fokusere på deres tekniske viden om crowdlending platforme.

Flex Funding har i flere år haft problemer med store underskud og har både i 2016 og 2017 været ude og rejse store millionbeløb til den videre drift. Deres plan er at udvide til udlandet og skalere op, en strategi som jeg vil følge tæt og håber lykkedes for dem.

Besøg Flex Funding her

Lendino startede i 2014 kort efter Flex Funding og begge platforme minder meget om hinanden. Lendino har indtil nu udlånt 60 mio. fordelt på 200 lån, hvilket altså betyder at den gennemsnitlige lånestørrelsen hos Lendino er oppe på 300.000.

De offentliggør desværre ikke statistik om gennemsnitlig rente og om de har problemer med dårlige betalere, men det vil være meget svært at få fordelt ens investering ud på mange lån når de i gennemsnit kun har lidt over 1 lån i ugen på platformen. Det vil tage halvandet år før du har fordelt din investering ud på 100 lån.

Lendino har officielt meldt ud at whitelabel løsninger indenfor crowdfunding og crowdlending er et forretningsområde de satser på. Deres første store kunde er COOP og deres crowdfunding platform hvor man kan give penge til lokale virksomheder der til gengæld giver produkter tilbage. En platform der fik stor medieomtale i Danmark.

Det stiller desværre investorer i en dårlig position, hvor de ikke ved hvor meget fokus der længere er på deres egne lån.

Besøg Lendino her

Crowdlending i udlandet

Siden 2015 har jeg investeret igennem mere end 20 udenlandske crowdlending platforme. Her får du min top 4 som alle er sider der netop nu er i min portefølje. I 2018 har jeg haft fokus på at flytte mine investeringer fra crowdlending platforme med kun en låneudbyder til crowdlending markedspladser med to eller flere udbydere. Det sikrer mig en objektivitet fra platformen da de ikke er ejet af låneudbyderen og det giver mig mulighed for at sprede mine investeringer ud over mange låneudbydere uden at skulle bøvle med flere platforme. Hvis du gerne vil lære mere omkring crowdlending markedspladser har jeg skrevet et indlæg her.

Jeg har herunder samlet 4 platforme som jeg selv anvender. Er du ny som crowdlending investor? Så er det klart de fire platforme jeg vil anbefale dig at se nærmere på. Præcis hvilken eller hvilke du vælger afhænger af din risikoprofil og dine præferencer, jeg anbefaler dog altid at du splitter dig ud over mindst 2 platforme. På den måde har du også et sammenligningsgrundlag når du skal vurdere hvordan det går. De 4 platforme er udvalgt efter at jeg har prøvet mere end 20 platforme og det er også dem jeg er ved at omlægge min portefølje til at udelukkende at fokusere på indenfor crowdlending.

Inden du går igang med at investere i en platform vil jeg altid anbefale at du læser min guide til at vurdere din risikovillighed

Mintos er klart den største udbyder af crowdlending i Europa og med en gennemsnitlig rente på over 12% og buy-back garanti er der mulighed for gode afkast. På deres crowdlending markedsplads kan du vælge imellem lån fra mere end 30 forskellige virksomheder eller du kan vælge at sætte det op i deres avancerede auto-investor og lade den investere dine penge automatisk. Der er investeret mere end 750 mio. euro igennem platformen siden den startede i 2015 og fra 2017 er platformen selv også begyndt at tjene penge, noget de fleste platforme ikke er nået i mål med endnu.

Som ny indenfor crowdlending er Mintos en platform med alle mulighederne, et højt afkast og god mulighed for at sprede risikoen for ens investering. Portalen stammer fra Letland, hvor mange crowdlending platforme er startet da det aldrig har været let at låne penge igennem deres banker og renterne altid har været meget høje.

Læs min gennegang af Mintos her

Grupeer er en nyere platform med stort potentiale. De stiller høje krav til virksomhederne der udbyder lån på platformen hvilket har begrænset deres vækst, men de har til gengæld formået at holde et højt gennemsnitligt afkast på over 14% på samme tid med at de har buy-back garanti på stort set alle lån.

Deres fokus er på b2b lån hvor virksomheder har brug for korte lån til store indkøb, likviditet til behandling af store ordrer eller noget helt 3. De har også en række ejendomsudviklere tilknyttet platformen som skal bruge kapital til de sidste faser af byggeriet.

Jeg ser Grupeer som en god platform som jeg kan bruge til at sprede mine investeringer, så alle æg ikke ligger i samme kurv.

Læs min gennemgang af Grupeer her

Viventor tilbyder Buy-Back garantien på alle deres lån hvilket betyder at indtil nu har alle investorer fået deres penge igen hvis lånetager ikke har kunne betale. De har et stort udvalgt af partnere du kan investere i, en avanceret autoinvesterings funktion. Deres rente ligger i gennemsnit over 10% for forbrugslån og over 7% på lån der har en underliggende sikkerhed i fast ejendom.

Viventor åbnede dørene for de første investorer i 2016 og er en af de mindre spillere på markedet. De har dog allerede formidlet mere end 50 mio. euro i lån og vokser stødt hver måned. De har 12 forskellige virksomheder som de videreformidler lån for og det er muligt at investere i lån fra Spanien, Bulgarien, Holland, Polen og Kenya. Portalen stammer fra Letland og det er også her de har haft deres primære fokus.

Jeg har selv fravalgt at investere i Spanien da jeg ikke ser lyst på deres fremtid. Man lokkes let af høje renter og buy-back, men jeg er simpelthen bange for at boligmarkederne går tilbage og de oplever endnu mere tilbagegang. Men jeg er glad for muligheden for investeringer i Kenya, jeg ser et stort potentiale i crowdlending i Afrika hvor banksystemet slet ikke er udviklet endnu.

Læs min gennemgang af Viventor her

PeerBerry har indtil nu kun to låneudbydere på deres platform, men til gengæld er det også to spændende muligheder og der er fuld fart over platformen. PeerBerry er en af de platforme jeg endnu ikke har anmeldt, men hvor jeg er igang med at overvåge platformen i de 6 måneder jeg gerne vil have investeret inden jeg fortæller min mening.

Jeg har dog allerede nu postive erfaringer og står du og leder efter en ny platform vil jeg anbefale dig at tage et kig på PeerBerry.

Gå direkte til PeerBerry her

Skat af Crowdlending?

SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt. Deres afsnit Låne-baseret crowdfunding forklarer hvordan Crowdlending beskatte. De beskriver f.eks. hvordan du skal forholde dig til tab som kan give adgang til fradrag.

Kort sagt beskattes du ikke af de penge du modtager retur fra crowdlending, men kun af renterne. Her beskattes du på samme måde som hvis du havde lånt pengene til en ven og tjente på renterne. Du har også mulighed for at fratrække tab, hvilket dog stiller en række krav til størrelsen af tabet og dokumentationen.

Jeg har skrevet en gennemgang af hvordan du indberetter skat af din crowdlendinginkomst her

Crowdlending begreber

Crowdlending er overordnet en risikofyldt investeringsmulighed, men du har mulighed for at forbedre din risikoprofil markant så det bliver en mere sikker investering. Jeg har selv investeret over 100.000 DKK i crowdlendning og vurderer det til at være næsten samme sikkerhed som aktiemarkedet, men jeg har til gengæld en rente på min investering på 10-12% hvor aktier kun kan forventes at have en på 3-5%.

Lånestørrelse

Mange nye investorer er utålmodige da det godt kan tage et stykke tid før 50.000 DKK er investeret igennem en platform. Derfor investerer de store beløb i enkelte lån, og får måske kun en spredning på 200 lån for de 50.000 DKK.

Min anbefaling er at lave en spredning ud over mindst 500 lån, gerne 1000. Jeg kører altid med en maksimal lånestørrelse på 10 kr og det kan de fleste platforme sagtens investore store summer med. Vil du længere op i lånestørrelse vil jeg anbefale at se på platforme hvor du f.eks. investerer i boliglån som maksimalt belånes 50% eller lign. Her vil du have en anden sikkerhed for at din investering aldrig er helt tabt.

Markedspladser

Istedet for at investere i en låneudbyder som med danske Lendino så kan du med platforme som Bondora, Mintos eller Viventor investere i lån fra 20-50 udbydere. Bondora tjener altid penge, da de tager et % cut af alle indtjeninger og ikke låner penge ud, så risikoen for at platformen går konkurs er meget lav og selv hvis den går konkurs ejer du stadig lånebeviset.

Det gør også at du kan sprede din investering over flere lande og over flere typer af lån.

Et godt eksempel på at få spredt dine investering er den kendte P2P investor Laurence fra Financial Thing der har spredt hans investeringer ud over hele 17 platforme

Buy-Back Guarantee

Firmaer som Viventor tilbyder en lidt lavere rente på gennemsnitligt 10%, men de har til gengæld en lang række lån med Buy-Back Guarantee. Det betyder at låneudbyderen skal dække hvis et lån er mere en 30 eller 60 dage over tid, til gengæld får du ikke renterne. Det betyder ikke at låneudbyderen ikke kan gå konkurs, men kan være en garanti for dig hvis du ønsker en mere stabil rente.

Valuta

Euroen har længe været meget stabil, men med uro i Grækenland, Spanien, Italien og England på vej ud af EU har mange investorer set på nye valutaer at handle i. Det er en måde at sprede risikoen, da du ikke risikrer at være låst til 10% i rente, men en valuta der er faldet 30% på alle dine lån. Portaler som Mintos tilbyder investeringer i flere forskellige valutaer.

Mulighed for at sælge

Mange af platformene har en secondary marketplace hvor brugerne kan handle lån imellem hinanden og sætte en % de vil tabe eller have ekstra i handlen. Det betyder at du kan komme af med dine lån hvis du får behov for likvide midler eller ikke ønsker at handle på platformen længere. Det kan også være at du forudser uro i et bestemt land og gerne vil trække dine investeringer fra det pågældende land.

På den sekundære markedsplads handler det om udbud og efterspørgsel hvorfor du skal påregne tab, men det er trods alt bedre end at være låst til at tabe alle pengene.