En Gennemsnitlig Investering Med Et Højt Afkast

De fleste private investorer lader oftest en investeringsforening styre deres portfølje af investeringer. Dette betyder at dine investeringer spredes ud over en række fonde, som styres af foreningen. Resultatet er høje årlige omkostninger, at banken får en kickback, men at du står altså også med et positivt afkast, så burde alle da være glade, ikke?

Hvad nu, hvis der fandtes en anden måde at investere på? En måde uden de høje årlige omkostninger og hvor en sum af dine penge, ikke årligt blev sendt tilbage til banken/investeringsforeningen? Hvor afkastet godt nok var mindre, men modregnet udgifterne, blev det samlede overskud faktisk større?

Ja, så ville der ikke være en bankrådgiver der fortalte om den og investeringsforeningen ville heller ikke fortælle dig at du skulle putte dine penge i den fond der styres af en computer og ikke deres ansatte.

Jeg har ingen økonomiske interesser i at sende dine penge i en bestemt investeringsfond og kan derfor give dig mit syn på et marked der er styret af økonomiske interesser der ikke altid giver den bedste investering til den private investor.

 

Bankrådgivernes og Investeringsforeningernes marreridt

Står du med en opsparing du gerne vil investere, vil det for mange være naturligt at kontakte banken og tale med en personlig bankrådgiver, eller måske en dedikeret investeringsrådgiver. Hvad mange ikke ved er, at de modtager kickbacks fra de foreninger, de anbefaler dig at investere i, og foreningerne med høje omkostninger ofte giver bedre kickbacks, end dem med lave omkostninger. Kort sagt, jo mere du skal betale i årlige omkostninger, jo mere vil banken ofte modtage retur. Det kan virke uetisk, og spørger du mig er det netop hvad det er, men omvendt er de fleste danskere ikke villige til at betale for rådgivningen, så banken har istedet skjult betalingen.

Der er dog en type fonde du sjældent vil høre bankrådgivere og investeringsforeningerne selv tale omkring, de såkaldte indexfonde. Det er dog et produkt næsten alle store investeringsforeninger i danmark tilbyder, da der er efterspørgsel på det. En indexfond omtales ofte som en passiv fond da handlerne i den i modsætning til en aktiv fond ikke styres af analytikere og tradere, men istedet af computere der automatisk handler aktier så den følger et bestemt index. Det kunne være det danske C20 index med de 20 største aktier i Danmark.

Hvis du har researchet på nettet i jagten på råd til aktieinvestering, har du sikkert stødt på udtalelser om at folk der investerer i indexfonde, bare er gennemsnitlige investorer der ikke vil bruge tid på at sætte sig ind i aktiehandel. Det er udtalelser som disse, som gør at folk føler sig presset til at lægge deres penge i hænderne på investeringsforeninger. De henvises nemlig til at der er et bedre alternativ end de passive fonde de let selv kan investere i.

At sige at investeringer i aktieindexer giver et gennemsnitligt afkast er imidlertid korrekt, da de lige netop er designet til at give det gennemsnitlige afkast af hele aktiemarkedet. Investerer du eksempelvis i CAP20 indexet, vil du få et afkast svarende til det gennemsnitlige afkast for de 20 aktier i CAP20 indexet, med en fordeling ift. deres markedsværdi. Det er altså ikke 20 lige fordelte investeringer, men der investeres ligeligt på baggrund af deres markedsværdier. Men frem for selv at sidde og investere i hver aktie og justere værdien hver dag, kan du istedet investere i en indexfond der gør det for dig.

Investeringsfonde kan inddeles på flere måder, men et af de parametre mange ikke kender til er passive og aktive investeringsfonde. Hos en aktiv investeringsforening styres køb og salg af professionelle tradere og analytikere der forsøger at gøre de bedste handler, hvor en passiv forening hovedsageligt styres af en computer der sørger for at foreningens aktiebeholdning efterligner et bestemt aktieindex. De omtales også ofte som indexfonde og almindelige fonde.

Min hypotese er, at den gennemsnitlige investeringsforening, ikke giver et højt nok afkast, til at kunne retfærdiggører de højere årlige omkostninger. En aktiv investeringsfond koster normalt 1-3% i årlige omkostninger hvor en passiv investeringsfond koster fra 0,15-1%.

 

Hvad siger historien?

Så vi har fået fastlagt at investering i aktieindexer er en gennemsnitlig investering, men er afkastet også det? Spørger du en bankmand eller en børshandler, vil de sige at der altid er mulighed for, at de kan slå det gennemsnitlige index, som det eksempelvis var tilfældet med mange af investeringsfonde under finanskrisen. som faldt langt mindre end aktieindexerne, og det er også korrekt, men lad os se på det statistiske materiale istedet, og se hvad historien siger.

Jeg har fundet en række undersøgelser, som viser hvordan markedet statistisk har artet sig, over de sidste par år. Som med alt andet, når det handler om aktier, er historien ingen sikkerhed for at det fortsætter sådan fremover, men det er det bedste vi har at forholde os til.

  • De fleste aktive investeringsfonde har et lavere afkast end indexer over både korte og lange tidsperioder.
  • De fonde der ét år har givet et højere afkast end indexer, har mindre chance> for at give et afkast, der er højere end indexer, næste år.
  • En portfolio sammensat af indexer vil i 80-90% af tilfældene give et bedre afkast end en portfolie med aktive investeringsfonde.
  • Individuelle investorer, der selv investerer, får ofte et afkast der er lavere end selve aktien de invester i, da de flere gange årligt handler aktier i forsøget på at maksimere afkastet.

 

Der er kort sagt ikke mange gode argumenter for ikke at investerer i indexer, med mindre du har en insider viden eller på anden vis kan overgå de investorer, som til dagligt arbejder fuldtid med investering i aktier, og som stadig ikke formår at få et bedre afkast. Der er historisk set ikke en bedre måde at sammensætte din portfolie på, end at investere i en række indexer og holde dig til dem i medgang og modgang. Aktieindexer følger konjukturerne og vil gå op og ned, men i det lange løb vil de historisk set stige.

Gør du dette vil du slå 80-90% af de professionelle investorer og hvem taler så længere om gennemsnitlige afkast? Så er du pludseligt i top 10-20 af afkast. En holdning der deles af investoren Warren Buffet der for 10 år siden lavede det berømte væddemål på 1 mio, og sagde en indexfond ville kunne slå enhver hedgefond, han vandt og resten er nu historie.

 

Hvorfor ikke investere i ETF’er?

Der er basalt set 3 muligheder for at investere i et aktieindex, køb en ETF, invester i en indexfond eller køb aktierne manuelt. Jeg fokuser i denne artikel på indexfonde da det skattemæssigt er gjort mindre lukrativt at købe ETF’er for frie midler. Men står du og skal investere fra et pensionsdepot er det måske bedre at investere i ETF’er, som jeg forklarer her under.

En ETF er kort sagt en børshandlet investeringsfond, du kan altså købe og sælge dem på samme måde som en normal aktie. Fordelen ved en ETF er at de er meget lette at handle og omkostningerne er typisk lavere end en tilsvarende indexfond. Du kan også handle dem med gearing eller vælge at købe en Bear ETF hvor du tjener penge når markedet falder. Til gengæld beskattes de ikke på samme måde som aktier der beskattes ved salg, men de lagerbeskattes hvilket vil sige at du hvert år skal betale lagerbeskatning af dem. Du får også fradrag ved tab, men fradraget er mindre end den skat du skal betale når de stiger og du kan derfor risikere at miste penge hvis prisen stiger det ene år og falder det næste, selvom prisen i sidste ende er den sammme som da du startede.

Det gælder kun hvis du handler for frie midler, handler du fra et aktiedepot er ETF’er beskattet på samme måde som aktier og det er derfor mere lukrativt at handle i ETF’er end indexfonde.

 

Gode og dårlige indexfonde

En investeringsforening forsøger på papiret at følge et index så tæt som muligt. Da handlerne i stor stil kan automatiseres af computere vil dette ofte være muligt og det er naturligvis det største succeskritere for en indexfond, at de følger indexet så nøjagtigt som muligt.

Det vil i virkeligheden aldrig være helt muligt, da de altid vil være lidt forsinkede ift. indexet som de følger. De har også årlige omkostninger der vil trække dem lidt ned i forhold til indexet, som dog typisk er lave.

Hvis en indexfond afviger meget fra indexet er det et faresignal, det kan være at de ikke er hurtige nok til at udskifte selskaberne der falder ind og ud af det pågældende index, eller opdatere vægtningen af aktien i indexet. Men det værste er ofte hvis deres formue ikke er stor nok til at investere nok i alle selskaber i indexet. Et stort index som MSCI Verden har næsten 2000 virksomheder i et index og skulle de investere bare 100.000 i hver aktie i genemsnit ville det kræve 200 mio i fonden. Hvis der så oveni skal foretages 500-1000 handler dagligt for at opdatere vægtningen vil det hurtigt give meget høje omkostninger. Derfor anvender flere indexfonde forskellige redskaber til at efterligne indexet med mindst mulige omkostninger, jo mindre formue jo større en udfordring er denne del og jo oftere vil de normalt afvige for indexet.

Et godt råd er derfor at se på fondens formue og sammenligne med det antal aktier den burde investere i, hvorefter du kan se på hvor store afvigelser den har haft de sidste par år.

 

Er indexfonde altid det rette valg?

Nej det er det ikke, men der vil aldrig komme et entydigt svar på hvad der er den rette investering. Vi kan se på historisk materiale og markedet idag og forsøge at lave en risikovurdering, men som med alle financielle produkter er der ingen absolutte garantier, kun vurderinger og det gælder for dig om at finde en risiko du mener passer til det afkast du forventer.

Samtidig er der tidshorrisonten hvor index investeringer typisk passer bedst til lange investeringer. Skal du investere dine midler over lang tid, vil jeg personligt have en tendens til at rette blikket imod aktieindexer eller ejendomsinvesteringer for en stor del af midlerne og jeg ville se på nogle af de historisk mere stabile børser som NASDAQ 100 DAX og OMX C20.

Der kan dog være tidspunkter hvor det giver mening at investere i en eller flere enkeltstående aktie. Problemet for en investeringsfonde er at de altid forsøger at slå markedet og lave et højt afkast, der vil ikke være en årrække hvor de trækker deres midler ud og investerer i obligationer fordi de forventer at markedet går ned, eller at de investere i aktieindexer da de ikke føler der er bedre handler der ude. De forsøger altid at finde den gode handel, også selvom den måske ikke er der. Du kan som enkelt investor vælge at lade pengene stå på bankkontoen indtil midten af næste recission og når aktierne er billige kan du så købe stort op og høste resultatet når markedet igen stabiliserer sig, hvorefter du investerer pengene i ejendomme for at køre med et stabilt, men lavere afkast fremadrettet.

Hvis du handler enkeltstående aktier er den største akileshæl dog ofte dig selv. Det kræver stor viden, og selvdiciplin at trække sig efter den gode handel,  du vil være fristet til at tro at det let kan gøre igen. Men det er en mulighed. Det sværeste er ofte ikke at lytte til den lilel stemme i hovedet som gerne vil slå de andre og have kæmpe afkast. Det er den stemme der tager den alt for høje risiko som trækker dine investeringer ned. Samtidig skal du huske at dem du lytter til ofte har en hensigt med deres anbefaling. Hvis en bankrådgiver får dig til at investere 500.000 i en investeringsfond, kan det let ske at de får en kickback på 5000,- som tak for henvisningen. Har de så anbefalet dig det for kickbacken eller fordi det er en god investering?

 

 

Hvilken indexfond skal jeg vælge?

Du er nu kommet til den sværeste del, at sammensætte det eller de indexer du gerne vil investere i. På samme måde som det er med investeringsforeninger gælder det om at finde der hvor du mener der er den bedste vækst ift. risikoen.

Dette er årsagen til at mange hellere vil give sine penge til en investeringsforening og bede dem investere i de korrekte fonde, men det er også denne del der sparer dig for 1-2% i årlige omkostninger

 

For at vælge en god indexfond er der 3 ting du skal se på:
– Er indexet relevant, altså forventer du at der kommer et godt afkast på indexet?
– Følger fonden indekset tæt?
– Er omkostningerne til fonden konkurrencedygtige hvis du ser på andre fonde der investere i samme index?

Kan du svare ja til alle 3 ting har du en mulig investering. For at sprede dine investeringer endnu mere kan du vælge at investere i to eller flere indexer, så hele din investering ikke falder hvis et marked overrasker dig.

2 kommentarer til “En Gennemsnitlig Investering Med Et Højt Afkast

  1. Super god artikel.
    Jeg tænkte at investere min pension i index. Hvordan gør jeg konkret.
    Skal jeg sige det til min bank og lade dem gøre det eller hvordan minimeres omk. bedst?

    • Hej Christian,

      Tusinde tak. Jeg tager lige spørgsmålet i 2 dele.

      1. Hvordan flytter/opretter du en pensionsopsparing det billigste sted?
      Det billigste sted jeg kender hvor du selv kan investere din pensionsopsparing i Danmark er Nordnet – https://www.nordnet.dk/produkter/pension/Pensionsopsparing.html

      De tilbyder også at flytte den gratis fra din nuværende udbyder. Din opsparing kan dog være låst og altså ikke være muligt at flytte fra nogle pensionsudbydere, især dem hvor det er igennem en overenskomst.

      2. Jeg vil gerne investere min pension i et index, hvordan gør jeg?
      En af de billigere muligheder er denne investeringsforening: https://www.nordnet.dk/mux/web/etf/fondfakta.html?classid=F00000OEZM&ppm=0&nobuy=1&nm=Sparinvest+INDEX+OMX+C25+KL med en årlig ÅOP på 0,63%

      Alternativt kan du selv fordele dine pensionsmidler og ændre f.eks. hver 3. måned.

      Jeg vil anbefale at du spreder din eksponering ud over mere end et index. Det danske index er f.eks. meget afhængigt af de 5 største virksomheder og går det dårligt for dem trækker det hurtigt hele indexet ned.

Skriv en kommentar