ETF’er er et ukendt begreb for mange danskere – men en oplagt mulighed for dig, der gerne vil investere i aktier.
Investeringer i ETF’er er på vej frem, og der kommer flere og flere muligheder for at investere i dem som dansker. Flere investereringsværktøjer som bl.a. Danske Banks June bygger udelukkende på ETF’er, og der er kommet stort fokus på dem her de seneste par år.
Som du kan se i grafen herunder, er investeringer i ETF’er på verdensplan vokset eksplosivt.
I denne artikel vil jeg derfor se nærmere på ETF’er og forklare, hvad de går ud på, hvordan du handler med dem, samt fordelene og ulemperne ved at handle med ETF’er.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en ETF?
I 2016 skrev den kendte investor Warren Buffett et brev til alle investorer i sit aktieselskab Berkshire Hathaway:
When trillions of dollars are managed by Wall Streeters charging high fees, it will usually be the managers who reap outsized profits, not the clients. Both large and small investors should stick with low-cost index funds.
Når man vil følge Buffetts råd, er ETF’er langt den nemmeste måde at investere bredt i de billigste indeksfonde.
ETF står for exchange traded fund, det vil sige en børshandlet fond. En ETF er på mange måder det samme som en aktiefond, med den undtagelse at andele i en ETF handles og sælges på børsen. Hvis en ETF vil udvide sin kapital, foregår det ved en aktieemission, hvor der udstedes nye aktier (ofte til en enkelt større investor), ligesom vi kender det fra børsnoterede virksomheder.
ETF’er er typisk passive fonde, der er følger et indeks for aktier eller obligationer, men der findes også aktive ETF’er og ETF’er, der investerer i andre ting så som råvarer, ejendomme mm. Du kan endda investere i gearede ETF’er.
Målet for en ETF er at ramme et indeksgennemsnit som f.eks. OMX C25 eller prisen på en bestemt råvare.
Pris og udbud
Jeg har tidligere været inde på, hvordan det kan være en bedre investering at følge et aktieindeks end at investere i enkeltaktier eller aktive investeringsfonde. Der er ikke mange indeksfonde at vælge imellem hos danske børsmæglere, da udenlandske fonde typisk ikke bliver handlet på samme måde som vi kender det fra Danmark, og samtidig gør de danske skatteregler det mindre fordelagtigt at investere i udenlandske fonde. Derfor er ETF’er en af de få investeringsløsninger, der giver mulighed for at købe sig ind både i brede og i mere specialiserede indekser.
Globalt set findes der mere end 5000 forskellige ETF’er, som du kan investere i. Det gør du typisk gennem kendte børser som f.eks. New York Stock Exchange. Lige netop det brede udvalg giver mulighed for at du både kan skabe en stor spredning i din portefølje og følge mere eksotiske indekser som f.eks. MSCI Brasilien. Du kan også investere i specifikke markeder som f.eks. cannabis, robotteknologi eller forbrugsvarer.
Det, der tiltrækker mange investorer ved ETF’er, er dog først og fremmest de lave omkostninger. Det gælder især, hvis vi sammenligner med danske investerings- og indeksfonde.
Hvis vi f.eks. sammenligner med Sparindex, der pt. er den eneste mulighed for at handle i passive indeksfonde, ligger ÅOP på mellem 0,3-0,85%, alt efter hvilken indeksfond, du investerer i. Til sammenligning kan du finde ETF’er, der koster så lidt som 0,03% i ÅOP.
Når det gælder investeringsfonde, vil de fleste ligge på minimum 1,5-2%, og du finder kun få fonde, der er under 1% i ÅOP.
Den første ETF kom til i USA i 1993, men siden er udviklingen gået stærkt, som du kunne se i grafen her i starten af artiklen. I USA stod ETF’er for mere end 30% af al aktiehandel i 2017, i hvert fald målt på værdi. ETF’er har fået mange fine ord med på vejen pga. de gode muligheder for at skabe stor spredning og blive eksponeret for mange forskellige markeder, kombineret med lave administrationsomkostninger. Desværre har de komplicerede skatteregler for ETF’er i Danmark betydet, at ETF’er ikke er nær så populære herhjemme – ikke endnu i hvert fald.
Kort sagt, en ETF er næsten det samme som en dansk indeksfond, men ofte med langt lavere ÅOP, og med mulighed for større spredning og investering i specifikke markeder.
Sådan handler du ETF’er
ETF’er handles på udenlandske børser på samme måde som aktier. De minder i høj grad om de danske fonde, som også handles på en sekundær markedsplads, hvor investorer kan købe og sælge direkte til hinanden igennem de mest almindelige handelsplatforme.
Alle store handelsplatforme i Danmark tilbyder ETF’er, men udvalget svinger markant fra den ene børsmægler til den næste. Hvor nogle banker kun tilbyder et lille udvalg af ETF’er, er der andre som f.eks. DEGIRO og Saxo Trader, der tilbyder et stort udvalg.
DEGIRO har mere end 200 tilgængelige ETF’er på deres platform, mens Saxo Trader tilbyder ETF’er fra 25 forskellige børser med et udvalg på mere end 300 forskellige ETF’er.
Også Nordnet, der er den største af de billige online mæglere og nordens største handelsplatform, har et fornuftigt udvalg, om end mindre end de to konkurrenter.
Det er store børser som Deutsche Börse, London Stock Exchange, New York Stock Exchange m.fl., der udbyder de forskellige ETF’er, og deres udvalg er stort. Bare på de europæiske børser findes der over 500 forskellige ETF-fonde, og på verdensplan nærmer vi os 5000 fonde.
Beskatning af ETF’er
Frie midler
Når du bruger frie midler til at investere i ETF’er, bliver gevinst og tab beskattet som kapitalindkomst. I 2018 ligger skatteprocenten omkring 37% for de første 43.800 kr., mens du skal betale 42% for alt, hvad der ligger over det beløb. Til gengæld er fradragsprocenten for tab kun 32,9%.
Pensionsmidler
Investerer du for pensionsmidler, er beskatningsreglerne for ETF’er nøjagtigt de samme som for almindelige aktier og aktiefonde. De beskattes alle efter lagerprincippet, og PAL-skatteprocenten er 15,3 % både for gevinst og tab (2018 sats).
Derfor kan det ofte være en fordel at bruge pensionsmidler, hvis du vil investere i ETF’er pga. de lave årlige omkostninger.
Selskab
Gevinst og tab ved investering i ETF’er igennem et selskab/virksomhed beskattes på lige fod med virksomhedens øvrige indkomst. Her betaler du en foreløbig indkomstskat på 22% (2018 sats).
VSO
Benytter du virksomhedsskatteordningen for personligt ejede virksomheder, beskattes gevinst og tab ved investering i ETF’er på lige fod med virksomhedens øvrige indkomst. Der betales derfor foreløbig indkomstskat på 22% (2018).
Fordele
- Lave omkostninger: En ETF har ofte kun en ÅOP på 0,1-0,5% (fås endda til under 0,1% hos visse fonde) i forhold til danske indeks- og investeringsfonde, der ofte har en ÅOP på 0,75-2%.
- Spredning: Du opnår let en stor diversificering på forskellige aktier, sektorer, lande og valutaer. Det ville være meget krævende og dyrt, hvis du selv skulle opnå samme spredning udelukkende ved at handle enkeltaktier.
- Transparens: Du kan let se, hvad du investerer i.
- Følger markedskursen: Der er ingen risiko for et lavere afkast end hvad markedet dikterer, hvilket du kan risikere ved investering i en aktivt forvaltet fond.
Ulemper
- Lagerbeskatning: I modsætning til mange andre lande beskatter vi ikke aktier og ETF’er efter samme regler. Du vil derfor årligt skulle have frie midler til at betale skatten, når dine ETF’er stiger i værdi, og hvis de falder, er fradraget lavere end skatten på gevinsten, hvis du investerer for frie midler.
- Passiv forvaltning: ETF’er følger markedet, så hvis markedet falder, falder dine ETF’er – her har aktivt forvaltede fonde den fordel, at de kan ændre deres portefølje, så den bliver mindre sårbar over for udsving.
Skal du handle med ETF’er?
Er ETF’er reelt en god investering?
Det korte svar er, at det kommer helt an på, hvordan du investerer, og hvad du vil have ud af din investering i ETF’er.
Den største fordel ved ETF’er er efter min mening helt klart omkostninger og spredning. Du kan bruge ETF’er til at skabe stor diversificering i din portefølje, og samtidig holder du de årlige omkostninger nede. Du kan investere i ETF’er gennem din virksomhed eller pensionsmidler, men det begrænser dine muligheder lidt, da f.eks. DEGIRO kun tillader investering af frie midler. Det er en skam, da DEGIRO samtidig tilbyder kurtagefri investering i et stort udvalg af ETF’er.
Har du mulighed for at investere dine pensionsmidler, kan du overveje at investere i ETF’er gennem Nordnets pensionsopsparing. Her kan du nemlig både spare kurtagen og få den skattefordel, som pt. mangler ved handel med ETF’er for frie midler.
På grund af lagerbeskatningen bør du overveje, hvor stor en del af din investering du vil have i ETF’er. Evt. kan det være en mulighed at kombinere investering i ETF’er med investering i et par almindelige indeksfonde, så du får fordelen af begge typer fonde.
Lav dit forarbejde før du handler
Hvis du gerne vil handle ETF’er, så har du to muligheder – du kan enten købe ETF’er direkte, hvilket kræver at du researcher de forskellige muligheder og bestemmer, hvilket indeks og spredning du ønsker.
Hvis du blot ønsker en stor spredning, men også en balanceret risiko, og ikke vil bruge for meget tid på selv at udvælge ETF’er, kan du også investere gennem en af de nye fonde på markedet. JUNE er pt. det mest kendte eksempel, men NORD.investment var faktisk den første på markedet. Du kan læse min anmeldelse af NORD.investement, hvis du gerne vil blive klogere på investeringstjenester, der handle ETF’er for dig.
Hvis du er nybegynder inden for aktieinvestering, så vil jeg anbefale dig at undersøge dine muligheder lidt nærmere, før du starter på handel med ETF. Her kan du læse min artikel Aktier For Begyndere, hvor jeg går mere i dybden med aktiehandel generelt – her finder du også tips til de bedste børsmæglere og investeringstjenester.
Hej,
Tusind tak for en masse god viden.
Jeg er pt paa omkring boernehave stadiet mht aktier og investeringer.
Lige et input, mange af jer proffer bruger mange forkortelser og har en masse indforstaaet.
Kan i ikke lige skrive hvad det er i starten af artiklen, og saa bruge forkortelsen i resten af artiklen.
F.eks: Exchange Traded Fund (ETF)
Saa kan selv jeg forstaa det.
Tak for jeres hamrende gode information.
Alex Berthelsen
Hej Alex,
Jeg forstår udemærket at man let kan blive forvirret. Jeg har helt i begyndelsen af artiklen tilføjet forklaringen så man hurtigt får det på plads. Efterfølgende bruges kun forkortelsen.
God dag
Du skriver som fordel, at en ETF har lave omkostninger – lavere end danske indexfonde, men bør du så ikke også nævne under ulemper, at man betaler ca. 10% mere i skat for en ETF ift. en danske indexfonde (hvis man har netto positiv kapitalindkomst), sål ænge vi holder os under bundgrænsen på 52.900 for aktier og 43.800 for kapitalindkomst. Over disse grænser beskattes begge dele selvfølgelig med 42%
Hej Morten,
Jeg syntes fint at jeg kommer ind på fordele og ulemper ved beskatningen af ETF’er ift. danske aktiefonde – Jeg forstår dog ikke hvor du har de 10% fra?
Både ETF’er og danske indexfonde beskattes som kapitalindkomst, ETF’er udregnes dog ud fra lagerprincippet og indexfonde typisk efter realisationsprincippet.
Hvor stor forskellen er kan man ikke på forhånd sige, da det afhænger af udsvingene på aktiemarkederne i fremtiden, så det afhænger meget af hvordan din portefølje er sammensat.
Jeg har dog aldrig set et eksempel fra den virkelige verden hvor ETF’er har været dyre end indexfondende når man holder dem over længere perioder (10+ år) men det kræver jo at man har likvide midler eller vil sælge lidt ud løbende til at betale lagerbeskatningen.
Handler du ETF’er for pensionsmidler forsvinder denne ulempe dog som jeg også beskriver og her er det altså ekstra fordelagtigt.
Hej Morten,
Jeg fik gravet lidt i det og er nu helt med på hvad du mener. Progressionsgrænsen for aktieindkomst har tidligere ikke været gældende for ETF’er hvorfor man altid har betalt den høje skattesats for dem.
Fra d. 1. Januar 2019 er ETF’er inkluderet i progressionsgrænsen, dvs. du kun skal betale 27% i skat for dit afkast under grænsen på samme måde som hvis du invester i en dansk aktiefond eller en enkeltaktie.
Indtil d. 1. Januar 2019 kan man ikke gøre brug af denne lavere skattesats når man investerer i ETF’er for frie midler.
Håber det gav dig svaret du søger!
Hej Christian
Jeg skal lige have forklaret igen. Hvis jeg har afkast op til de 52.900 kr, så beskattes jeg 27% i skat per år (lagerprincip) med en ETF?
Og du skriver – over en 10årig periode, har du ikke set eksempler på dyrere skat med ETF ifht. indexfonde?
Jeg har netop lavet min månedsopsparing på Nordnet og sat den delvist i ETF’ere. Var det smartere om jeg havde sat den i indexfond? Jeg skal have opsparingen i +10 år.
Mvh Jeppe
Hej Jeppe,
Fra d. 1. Januar 2019 hvor beskatningen ændrer sig vil den eneste forskel på ETF’er og en indexfond være at du ved en ETF lagerbeskattes og derved løbende betaler skatten og ved en indexfond realisationsbeskattes og derved betaler skatten på en gang når du sælger.
Skatten og fradraget er det samme (Det er det ikke idag) og det vil derfor være den investering med den laveste ÅOP (og som har fulgt markedet bedst) der bør være vinderen.
ETF’er er ofte langt billigere i ÅOP end indexfonde (0,1-0,2 vs. 0,5-1%)
Det eneste der er ulempen ved ETF’er fra d. 1. Januar 2019 er altså lagerbeskatningen hvor du løbende skal have likviditet til at betale SKAT eller sælge ud i takt med indkrævningen kommer.
ps. husk at tjekke om fonden er akkumulerende, er det tilfældet lagerbeskattes den også
Alt det kan revisor heldigvis blive sat til.
Og tak for svar.
Så jeg får altså en ekstra skatteregning årligt på mit afkast, men slipper for at betale realisationsbeskatning, når de engang sælges?
Kender du til nogen, der har lavet beregninger på, hvad der så bedst kan betale sig, hvis man tager en gennemsnits ÅOP for ETF og indexfonde over f.eks. 10-20 år?
Beskriver denne dette? http://www.morningstar.dk/dk/news/129082/overdreven-og-un%C3%B8dvendig-kompleksitet%E2%80%A6.aspx
Beklager, jeg er virkelig uprøvet på det her felt.
Jeppe
Hej Jeppe,
Ja det er korrekt.
Som jeg prøver at sige, så er ETF’er klart bedre end indexfonde fra d. 1. Januar 2019 hvor reglerne ændrer sig. (Nogle syntes dog stadig at det er en ulempe at betale skatten løbende og fravælger pga. dette)
Det er dog helt nye regler der blev vedtaget for en måned siden, hvorfor du ikke finder meget omkring dem endnu. Jeg har heller ikke fået opdateret alt mit materiale 🙂
Det er forresten rigtigt fint at tjekke ETF’er ud på Morningstar inden man investerer i dem
God dag
Hej Christian,
Hvor ser du helt præcist at der beskatningen i 2019 for ETF’er ændres?
(jeg kan kun finde en hensigt, og ikke et vedtaget forslag).
Hej,
Det blev vedtaget i denne politiske aftale:
https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/
Du kan finde det hvis du henter hele aftaleteksten
Takker, jeg mener dog ikke at dette er nok til at konkludere at det vedtages – der skal lige en lovændring på plads først, hvilket mig bekendt ikke er sket.
Er enig I der er således det er stillet i udsigt, men der er sket før at politikere ikke helt holder hvad der loves.. 🙂
Lige en pakke som denne med bred politisk enighed har jeg endnu ikke oplevet nogle løbe fra. Det handler nærmere om at den bureaukratiske process fra beslutning til lov er lang.
Der er ikke usikkerhed om udfaldet når loven først er udformet og skal vedtages i folketinget.
Så er der støvet et lovforslag op: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SAU/bilag/275/1936755.pdf
Virker til at det vil blive som “lovet” dog med den lille krølle at det kræver at etf udbyderen afgiver erklæring over for skatteforvaltningen om at de er aktiebaserede.
(side 18+19)
Ligeledes se side 23 hvor der anføres at de eft’er der har denne klassificering også vil kunne indgå på aktiesparekontoen.
Det bliver spændende hvor let man kan få overblik over hvilke ETF’er der afgiver den erklæring, vi må håbe at Morningstar tilføjer den info.
Det lyder godt at de kan indgå på aktiesparerkontoen! Det bliver en god opsætning for mange investorer at købe ETF’er igennem aktiesparerkontoen.
Angående ETF’er og den kommende aktiesparekonto, har I kloge hoveder styr på, hvorvidt man må lægge 50.000 kr. passive ETF’er i aktiesparekontoen til de 17 % lager-beskatning, eller siger lovgivningen, at man skal holde sig til enkeltaktier eller andet?
Ikke mindst hvis loftet ved et regeringsskifte ikke hæves, eller når de 200.000i maksimal indbetaling er fuldt indfaset, ser det trods alt rigtig attraktivt ud at lade en billig, lavtbeskattet ETF vokse selvbalancerende videre i et sådan depot.
Jeg tror desværre at vi ser det bliver begrænset til investeringsfonde og enkeltaktier. Men før vi ser den endelige udformning fra ministeriet ved vi det ikke.
Ændringen er vedtaget, men vi har ikke set hvordan det i praksis kommer til at fungere endnu, det forventer jeg at vi begynder at høre mere om i slutningen af efteråret.
Vi har ihvertfald afsat 100.000 her hjemme til investering d. 1. Januar 2019, og krydser fingre for at ETF’er er en mulighed
Hej Christian,
Du nævner i en kommentar at gevinster fra ETF’erne bliver en del af progressionsgrænsen fra 2019 – Bliver progressionsgrænsen så fælles for realiserede gevinster og urealiserede gevinster fra ETF’er?
Og i så fald ved du hvornår bliver den urealiserede gevinst opgjort? (Jeg tænker her på, at hvis man gerne vil realisere gevinst fra aktier samtidig med, at man holder sig under progressionsgrænsen, men samtidig bliver beskattet af urealiserede gevinster fra ETF’er)
Og ved du hvordan fradrag ved tab på ETF’er bliver i 2019?
Og tak for alt det fantastiske indhold, du spytter ud!
Hej Matias,
Progressionsgrænsen bliver fælles for både aktier og ETF’er ja. Ved ETF’er beskattes du efter lagerprincippet hvorfor det er ligemeget om det er realiserede eller urealiserede gevinster.
Med ændringen til at beskatningen for ETF’er skal følge progressionsgrænsen vil beskatningen og fradraget være ens. Den eneste ulempe er derfor lagerbeskatningen.
Hvis du nærmer dig progressionsgrænsen er det bedste du kan gøre at sælge ud imellem jul og nytår, så du kan udregne beskatningen af dine ETF’er inden du vælger hvor meget du vil sælge ud.
God dag
Hej,
Tak for en god blog.
Jeg kan ikke lure, hvorledes de årlige omkostninger betales på en ETF.
Eksempel: ETF til 0,20% i løbende gebyrer. Lad os sige, at investeringen er i størrelsesordenen kr. 500t. Hvornår betaler man så de 0,20% dvs. kr. 1t? Og hvem til?
Det er et rigtigt godt spørgsmål.
Svaret er at de årlige omkostninger automatisk trækkes fra fonden. Så lad os sige at fonden havde et afkast på 0% det pågældenden år, så ville værdien af din investering falde fra 500.000,- til 499.999,- da de trækker de årlige omkostninger. Omkostningerne trækkes dagligt så det ikke har betydning hvor længe du har investeret i den pågældende ETF.
Omkostningerne står aldrig direkte som trukket nogle steder, hvilket sikkert også er årsagen til dit spørgsmål. Men de trækkes altså løbende og automatisk.
Hej Christian,
Mange tak for forklaringen!
Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med at besvare følgende:
Jeg overvejer at åbne et privat pensionsdepot (rate) til opbygning af en ETF-portefølje.
Årlig PAL-skat 15,3 % af avancen. Så langt er jeg med.
Den dag pensionen så kommer til udbetaling, bliver indestående da ikke beskattet igen, denne gang baseret på ens personlige skatteprocent, eller gælder det kun pensionsopsparingen via arbejde?
Og i så fald kan det da ikke være lige så godt at holde ETF’er i et aktiedepot for frie midler? (fra jan 2019 27/42%)
På forhånd mange tak,
/muxoll
Hej Muxoll,
Hvis du indbetaler penge på en privat ratepension vil du få skattefradrag for indbetalingen. Du vil altså få et større fradrag det år du indbetaler dem (eller penge tilbage i Skat)
Det vil derfor se sådan her ud:
Frie midler: Udbetaling af løn (Betaling af indkomstskat) – Investering (Lagerbeskattet som aktieindkomst) – Skattefri udbetaling
Pension: Udbetaling af løn (Der betales indkomstskat) – Investering (Du får indkomstskatten retur, investeringen beskattes efter PAL beskatning) – Udbetaling (Betaling af indkomstskat
håber det giver mere mening nu?
Hej Christian,
Næsten.
1) Hvis investeringen foretages med en opsparing af indkomstbeskattede lønkroner, så læser jeg dit svar som, at hvis jeg sætter investeringen af de opsparede indkomstbeskattede lønkroner i en pensionsopsparing, så er der reelt tale om en dobbeltbeskatning ved udbetaling dvs. hele beløbet, ikke blot afkastet, indkomstbeskattes en gang til.
2) Sætter jeg en opsparing af indkomstbeskattede lønkroner i et aktiedepot lagerbeskattes afkastet 27/42; udbetalingen er skattefri, hvis jeg tog alle penge ud, ikke blot afkastet.
3) Jeg har i forvejen en arbejdsmarkedspension (overenskomst, livrente), det fulde skattefradrag er allerede i brug. Så når du skriver: “Hvis du indbetaler penge på en privat ratepension vil du få skattefradrag for indbetalingen.”, men er fradraget ikke allerede brugt qua arbejdsmarkedspensionen?
4) Det lader til, at der hersker bred konsensus om, at det bedst kan betale sig at investere i ETF’er i et pensionsdepot, men gælder det ikke kun, hvis man ikke investerer med allerede indkomstbeskattede lønkroner?
På forhånd mange tak,
muxoll
1) Hvis du indbetaler penge på ratepensionen vil du få fradrag for indbetalingen. Dvs. du får indkomstskatten tilbage for indbetalingen, men du skal stadig betalte indkomstskat af udbetalingen.
2) Indbetalingen er skattefri og du beskattes kun af gevinsten.
3) Jo det er den. Du kan dog stadig indbetale til Livsrente og få fradrag for det.
4) Ud fra at du ikke kan indbetale mere på ratepensionen har du ikke de samme muligheder som man normalt vil anbefale. Derfor skal du se på alternativer
Jeg kan se at der er en del forhold i din case der gør den lidt indviklet, har du overvejet at sætte dig med en uvildig rådgiver og lægge en plan?
Mange tak for svaret. Min fornemmelse var rigtig. Det kommer an på ens personlige skatteforhold, når man vil investere i ETF’er, og at man ikke umiddelbart kan konkludere, at en pensionsopsparing er den bedste løsning,
Jo, næste step er uvildig rådgivning.
Tillykke med din bog.
Forstår ikke lige hvorfor det er den helt store fordet med ETF hvis det du skriver holder ?? Fra d. 1. Januar 2019 er ETF’er inkluderet i progressionsgrænsen, dvs. du kun skal betale 27% i skat for dit afkast under grænsen på samme måde som hvis du invester i en dansk aktiefond eller en enkeltaktie.
Hej Søren,
Hvis vi taler ETF vs. enkeltaktie så er fordelen spredning og ulempem årlige omkostninger. En ETF koster noget i årlige omkostninger, det gør enkeltaktien ikke. Til gengæld kan du med bare en transaktion sprede din risiko ud over tusindevis af aktier.
Hvis vi taler ETF vs. investeringsforeninger så er det de årlige omkostninger der er fordelen for ETF (Typisk, jeg ville altid undersøge begge dele) og lagerbeskatning der er ulempen. Med de nye skatteregler er beskatningsulempen dog mindre end den var tidligere.
Håber det giver mening? Ellers så send mig gerne en mail
Hi Christian,
I am trying to understand the tax distinction between shares, index funds, and ETFs. Shares are only taxed on realised gains, while ETFs are apparently taxed on the stock principle (unrealised gains). This is confusing, as ultimately, stock-based ETFs are just a collection of shares. Similarly, why are some Danish-based ETFs (“investment associations”) not taxed on the stock principle?
Your advice much appreciated. I just can’t seem to find an answer on this anywhere.
Hey Gareth,
Your “Analysis” is spot on and it’s honestly very confusing. But it’s the danish law.
We all hoped that it would change here in 2018 as there was some law changes, but it looks like the government tries to push towards danish “investment associations” instead of making it a free market.
throw me an e-mail through the contact form if you need more specific information
Hej Christian,
Hvis vi sammenligner en dansk privatinvestor med en amerikansk privatinvestor er det meget mere fordelagtigt at investere i ETF’er som amerikaner. Trods ændringer i erhvervspakken i 2019 vil dette højst sandsynlig stadig være tilfældet. Er dette grundet en større skattesats og gebyrer på det danske marked (samt dobbeltbeskatning) end på det amerikanske marked? Hvilke satser har disse helt præcis?
Ved du herudover hvor man evt. kan finde forskellige eksempler på de årlige omkostninger for forskellige ETF’er for en dansk investor sammenlignet med en amerikansk investor? Det har nemlig stor interesse for mig, at se præcis hvor de to markeder differentierer sig.
Håber du kan hjælpe.
Mvh Pernille
Hej Pernille,
Lad os først se på beskatningen:
USA
Beskatning af udbytte: https://en.wikipedia.org/wiki/Dividend_tax
– 0-15%
Beskatning af kursgevinst afhænger af om du ejer din ETF i under eller over 12 måneder: https://www.investopedia.com/terms/c/capitalgainstreatment.asp
– For under 12 måneder op til 15%
– For over 12 måneder op til 35%
Fælles er at de ikke lagerbeskattes, men beskattes efter realisationsprincippet.
Hvor meget ekstra lagerbeskatning koster dig afhænger af udsvingene i markedet og om fradraget er det samme som beskatningen.
Danmark
Beskatning af udbytte:
– 27% af de første 52.900 (2018)
– 42% af de efterfølgende
Beskatning af kursgevinst:
– 27% af de første 52.900 (2018)
– 42% af de efterfølgende
Kursgevinsten udregnes efter lagerprincippet. Fradraget ved tab er ikke ens med beskatningen.
Håber det gav dig lidt at lege videre med. Det er dog værd at vide at beskatningen i USA er noget anderledes opstillet end i DK og det derfor kan være lidt svært sådan lige at gennemskue den.
Status her og nu : der er nogen, der kan et simpelt svar om at ucits ETF’erne kan indsættes på den kommende
Aktiesparekonto ? Ja eller nej
Svaret bliver med 99% sandsynlighed: Net ETF’er kan ikke købes igennem en Aktiesparekonto
Dvs den bedste og billigste og den mest innovative og fremtidssikrede investeringform udelukkes. Det er subsier og kontanthjælp til danske bankers håbløst dyre og antikverede investeringsforeninger. Og der fanden til forskel på risiko ved enkelt aktieinvestering og ETF investering. Enkel aktieinvestering er for tabere og andre lykkeriddere
MIT SPØRGSMÅL ER HVORFOR ER DER INGEN DER LIGGER ET MASSIVT PRES PÅ DE POLITISKE
KLOVNER, DER ER ANSVARLIGE FOR SÅDAN EN OMGANG HJERNEDØD LOVGIVNINGSMAKVÆRK.
Jeg kunne ikke være mere enig. Det virker til at det er for at styrke de danske investeringsforeninger frem for at lade de store internationale foreninger nyde godt af deres ÅOP.