Persondata politik Cookie Politik

Skal jeg invester min opsparing?

Det er vigtigt at have en opsparing, det er din økonomiske buffer til uventede situationer. Det ved de fleste danskere godt, i 2016 havde nemlig hele 70% af befolkningen en opsparing i banken. Den gennemsnitlige opsparing lyder på 185.000,-,  hvilket er det højeste nogensinde i Danmark.

Renten på indlån har aldrig været lavere, men alligevel sætter flere og flere danskere deres pengene ind på en bankkonto, uden renter. Jeg er sikker på at dette hænger sammen med en økonomisk usikkerhed, som har hærget i luften siden finanskrisen i 2008, men der er altså fortsat muligheder for at få mere ud af din opsparing. Det er her jeg mener, at flere danskere kan drage nytte af at overveje investering som en mulighed. De fleste danskere er lønmodtagere og medlem af en a-kasse. Hos dem vil behovet for en økonomisk buffer være mindre, end hos én som mig, der er freelancer og hvor økonomien hurtigt kan ændre sig.

Sådan valgte jeg, om jeg skulle investere min opsparing

Der er ikke en magisk formel til, hvordan man bedst afgører om opsparingen skal investeres, eller hvordan den skal investeres, men jeg har herunder skitseret 4 punkter, jeg gennemgik første gang jeg skulle investere. Det handler om at finde det der er rigtigt for dig og selvom vi alle, inderst inde, ønsker at investere alle vores penge og få et højt afkast, er det måske ikke det rigtige at gøre, hvis du om 2 år skal bruge dem på at købe et hus.

 

Basen – Din Økonomiske Buffer

Jeg startede med at vurdere mit behov for en økonomisk buffer, hvor mange penge havde jeg egentligt behov for at have stående i banken, som buffer. Jeg arbejder som selvstændig og er ikke medlem af en a-kasse, men har styr på sygesikring og forsikringer. Mine indtægter svinger dog meget og, hvis jeg f.eks. bliver syg eller mister mange kunder på samme tid, vil jeg have behov for lang tid til at komme min økonomisk igen. Det betyder også at jeg har behov for en forholdsvis stor økonomisk buffer. Jeg har valgt at jeg grene vil have penge stående til at betale alle udgifter, i 6 måneder. Men er du lønmodtager, med fuld a-kasse, er det måske kun 2 måneders opsparing du har brug for. Det afhænger meget af din situation, har du 2 biler og et stort hus, der løbende skal vedligeholdes, er det måske mere du skal have stående. Dette er det første punkt, da det er her du finder ud af om du har flere penge du kan investere.

 

Målet – Hvad Skal Opsparingen Bruges Til?

Efterfølgende udspecificerede jeg min opsparing. Jeg inddelte den i forskellige kategorier, så jeg havde et overblik over, hvad min opsparing reelt er til og derfor også, i grove, træk kender størrelse.

  • Opsparing 1 – Økonomisk buffer til uforudsete hændelser og økonomisk frihed. Det var denne jeg fastsatte i punkt ovenover, for efterfølgende at kunge vurdere om jeg havde overskud efter dette, til at investere yderligere.
  • Opsparing 2 – Opsparing til køb af hus indenfor 3-5 år. Er der mindre end 3 år til du skal købe hus, er det ofte ikke risikoen værd at investere de penge du har sat tilside til drømmehuset.
  • Opsparing 3 – “Pensionsopsparing” der skal gøre at jeg, om 20-30 år, kan vælge at nedtrappe mit arbejdsliv, uden at gå ned i indkomst.
  • Opsparing 4 – En opsparing til at investere i risikofyldte områder, hvor jeg årligt smider et mindre beløb ind, men også løbende hæver. Du kan kalde det gambeling for en investerings nørd og er min form for Lotto.

 

Vejen – Bestem Din Risikoprofil

Da jeg nu kender formålet, samt størrelsen, for hver underkategori i min opsparing, skal jeg til den svære del. Jeg skal vurdere, hvor risikovillig jeg er med hver af disse opsparinger. Overordnet er jeg dog ret risikovillig. Hvis husmarkedet, når jeg engang skal købe, er i en dårlig periode, er jeg villig til at vente 1-2 år yderligere, og min pensionsopsparing har så lang en løbetid, at det ikke betyder noget lige nu. Havde jeg derimod et barn på vej og behov for at have boligen klar om 2 år, ville min risikovillighed være en helt anden. Så ville jeg smide opsparingen i en investeringsforening, der investerer 80% i obligationer og 20% i aktier eller på en bankkonto, altså en meget lag risikovillighed.
Overordnet ser min risikoinddeling således ud:

  • Opsparing 1 – Ingen risiko, da den er dækket af indskydergarantien som dækker op til 750.000 på en bankkonto i Danmark
  • Opsparing 2 – Lav risiko og mulighed for at hæve pengene indenfor 6-12 måneder.
  • Opsparing 3 – Mellem risiko.
  • Opsparing 4 – Høj risiko.

Hvor meget jeg har investeret i hver opsparing svinger en del, og en investering kan godt løbende ændre sig fra at være mellem risiko til høj risiko, hvorefter jeg begynder at se om jeg skal trække mig fra platformen eller investere flere midler i de andre platforme med mellem risiko.

 

Investering – Hvordan når du målet?

 

Nu står du med en plan for dine investeringer, men hvordan når du helt hen til målet? Ved at foretage dine investeringer og løbende evaluere dem. Intet er sikkert, men har du opdelt dine investeringer og lavet en risikoprofil der passer til dem, vil du aldrig blive slået helt ud. Jeg behandler her på sitet de tre investeringsmetoder jeg primært benytter, men der er langt flere muligheder der ude hvis de ikke er noget for dig.

Start med at læse mine hovedindlæg om ejendomsinvestering, crowdlending og aktier for begyndere hvorefter du kan begynde at danne dig en nærmere ide om hvordan du kan foretage dine investeringer.

 

Skal du investere din opsparing?

At investere din opsparing er ikke en måde at blive hurtigt rig på, men har du allerede købet huset og sparer nu op til veteranbilen, du altid har drømt om, eller er det penge som skal forsøde dit liv senere, så er det måske værd at løbe risikoen. Du skal dog også være villig til at løbe risikoen, og ligger du søvnløs når aktiemarkederne er knækket og du har mistet 20% af din opsparing, er det måske ikke det værd. Det er derfor vigtigt at du føler, hvad der er rigtigt for dig og gør det.

Det anbefales altid at konsultere sig med banken, eller andre investeringsrådgivere, inden du investerer, så du vælger den rette risiko for dig.

Skriv en kommentar