Skat af Crowdlending inkomst

Desværre er reglerne for betaling af skat, når du investerer i Crowdlending, endnu ikke lige så klare som når du f.eks. investerer i aktier, men Skat har dog været ude med en vejledning, der hjælper et langt stykke af ad vejen.

Da jeg første gang benyttede denne vejledning, til at udfylde min indberetnig, var der dog en række punkter, hvor tvivlen alligevel meldte sig. Jeg skrev derfor til Skat og allierede mig med en revisor og jeg er nu, efter et par ugers korrespondence frem og tilbage, klar til at dele de svar jeg fik, med jer her på siden.

Der er 2 vejledninger fra skat med information om crowdlending. Denne overordnede vejledning og denne vejledning der forklarer om fradrag, valutaomregning og andre detaljer.

 

Det efterlod mig dog med en række spørgsmål som du finder her:

 

Skal jeg indberette når jeg har penge stående på P2P platforme?

Ja det skal du faktisk på lige fod med hvis du har penge stående i et pengeinstitut i udlandet da skat ikke automatisk får informationer fra de forskellige platforme. Det du skal udfylde er Blanket 49.021 – Erklæring K som du kan læse mere om her

 

Hvilket felt skal jeg indberette i?
Det skal indberettes i felt 39 på årsopgørelsen. Her skal du indberette både renteindtægter og tab. Du skal altså selv fratrække tab, hvis de er større end bundgrænsen og det kan godtgøres at pengene er tabt.

 

Viainvest siger at jeg skal indsende et “TAX Certificate” hvis jeg ikke vil beskattes af pengene i Estland inden du udbetales, hvor får jeg den?
For at få fat i denne erklæring skal du logge ind i selvbetjening på skat og bede om en erklæring på at du er fuldt skattepligtig i Danmark, så vil de sende en erklæring du kan videresende til Viainvest. Det drejer sig om at de skal overholde skattereglerne i Estland og er noget vi sikkert vil se fra flere selskaber når man investerer som privatperson.

 

Hvordan skal jeg præcist gøre med tab?
Du skal kunne godtgøre at pengene er tabt, før du kan få fradrag for tabet. Det betyder kort sagt, at du skal have rettens ord for at pengene er tabt. Der er andre metoder, men dette vil være noget du skal gennemgå med din revisor, i det konkrete tilfælde.

Hvis du har et samlet tab på mere end 2000,-, over et skatteår, må du få fradrag for dit tab. Er tabet under 2000,- må du ikke fraskrive dit tab.

Ofte vil det tage 1-2 år, fra lånet stopper på crowdlending platformen, til det har været for rettet og må afskrives som tab. Er der inden da en lang rykkerprocess, kan det tage endnu længere tid.

 

Hvordan omregner jeg fra den udenlandske valuta til DKK på årsopgørelsen?
Reglerne er klare, alle dine renteindtægter skal omregnes til DKK på årsopgørelsen. Den korrekte måde at gøre dette på, er at lave et Excel-ark med alle dine renteindtægter og datoerne for, hvornår du tjente pengene. Herefter indsætter du nationalbankens valutakursen for den pågældende dag, og får altså en udregning af dine renteindtægter i DKK ud fra valutakursen, den dag pengene blev tjent.

Jeg har automatiseret det i et Excel-ark, hvor jeg indsætter én række med alle årets dage, og én med valutakurser for den pågældende dag. Det kan jeg så bruge til at omregne den data jeg eksporterer fra de forskellige crowdlending platforme. Det tog mig 1 time at opsætte i år, og til næste år burde det kunne opdateres på 10 minutter.

Du kan hente et excelark med valutakurserne fra nationalbanken her

Skat tillader dog også at bruge gennemsnitsrenten for året, ved at bruge deres lommeregner. Euroen er forholdvis ens, men ved valutaer med store udsving som USD eller Pund vil det kunne give dig en stor forskel.

 

Hold dig opdateret

Alle spørgsmål og svar stammer fra korrespondencer med enten Skat eller min revisor. Det er ikke bindende svar og der kan altså stadig være fejl i det, eller reglerne kan have ændret sig siden. Jeg anbefaler derfor altid, at du selv læser op på de nyeste regler og er du i tvivl, kan du altid skrive direkte til Skat for svar på dine spørgsmål. De medarbejdere jeg har talt med forstår, hvad crowdlending er og har hurtigt kunne svare på mine spørgsmål.

Har du et spørgsmål jeg ikke besvarer her over? Så stille det endelig i kommentarfeltet – Så sender jeg det til Skat eller min revisor og bringer svaret her i oplægget.

 

Kunne du tænke dig at finde flere af mine indlæg om crowdlendning? Så se min crowdlending oversigt her

8 kommentarer til “Skat af Crowdlending inkomst

    • Hej Jørgen,

      Jeg har lige redigeret linket til Skat.
      På Bondora skal du tilføje kolonnen “Recovery Stage” og finde et lån med status “Write Off”
      Her har jeg en enkelt hvor kommentaren er at personen er politianmeldt og anmeldelsen er blevet besvaret af politiet.

      Ift. Dansk Lov er det egentligt ikke helt nok, da det jo lyder til at den endnu ikke har været forbi en domstol, så lige i dette tilfælde ville jeg måske skrive en besked til Bondora og høre om den egentligt er lukket eller om den måske bare venter på en retssag. Er sagen helt lukket ville jeg sætte den som en der kan afskrives.

  1. Bondora har meddelt, at selvom sagen har været forbi en domstol og låntager er blevet erklæret personlig konkurs, så har man stadig et krav mod låntager i op til 7 år. Så selvom det sandsynligvis ikke sker, så er der stadig en mulighed for at låntager bliver bedre stillet økonomisk og betaler tilbage senere. Dvs. tab kan tidligst trækkes fra efter 7 år, selvom sagen har været for en domstol?

  2. Jeg fundet dette på skats hjemmeside:

    “Af SL § 5a fremgår det, at fortjeneste/tab på kapitalgevinster skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    I dansk skatteret er hovedreglen, at kapitalgevinster og -tab først indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på realisationstidspunktet. Realisationstidspunktet vil normalt være det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.”

    Når pengene konstant bliver gen-udlånt gennem P2P platformen, vil jeg mene at realisationstidspunktet er det tidspunkt hvor beløbet bliver trukket tilbage på ens bankkonto?

  3. Det er faktisk et godt spørgsmål, for da pengene på kontoen hos en crowdlending platform ikke tilsidesættes med pengene på en bankkonto. Jeg har altid taget udgangspunkt i at realisationstidspunktet er så snart du får pengene ind på din konto hos crowdlending platformen, men jeg syntes du skal skrive til Skat og få det bekræftet

  4. Ift. Bondora vil jeg mene at så snart personen er erklæret personlig konkurs, må du ikke opretholde et krav imod ham. Så jeg tror simpelthen ikke på at det de gør er lovligt.

    Så snart retten har erklæret ham konkurs kan du trække det fra hos Skat, ligegyldigt hvad Bondora gør. Det lyder desværre som et dårligt trick for at få deres default rate til at se lavere ud

  5. Der er blevet tilføjet 2 nye punkter:
    Skal jeg indberette når jeg har penge stående på P2P platforme?

    og

    Hvordan får jeg et TAX Certificate til Viainvest og undgår dobbeltbeskatning?

  6. Hej Christian,

    tak for din gode gennemgang af hvordan man skal indberette skat.
    Jeg ringede faktisk selv til skat for at få bekræftet at det var korrekt. Jeg snakkede med 3 medarbejdere som ikke var særligt rappe.

    Mht. at indberette til SKAT at man har penge stående på en p2p konto: hvor skulle man vide den slags fra? De sagde intet da jeg snakkede med dem, og jeg synes ikke at det fremgik på siden omkring p2p lending. Kan det have en konsekvens hvis man ikke skriver det? (f.eks. i mit tilfælde, hvor jeg ikke engang vidste det).

Skriv en kommentar