Persondata politik Cookie Politik

Start Her

Ny Her På Siden?

Min Investering er et investeringsunivers for private investorer hvor jeg, Christian Due, deler ud af mine personlige erfaringer og forsøger at samle mange af de spørgsmål du kan have som privat investor.

Denne side skal hjælpe dig med at finde de artikler der er mest relevante for din investeringssituation. Jeg taler hver uge med flere af de besøgende fra Min Investering over mail, på Facebook eller igennem kommentarerne og har

 

Ny Investor – Budget 500-5000,-

Du vil gerne snuse til det at investere, men har ikke det store budget. Du er måske studerende og ønsker at investere professionelt senere, eller du vil måske bare gerne lære mere inden du øger budgettet.

Mit råd er at investere mindst 2500,- og sprede det ud som var det en større investering. På den måde lærer du platformene at kende, og kan lege med afkast i % frem for kroner og øre. Der er nogle investeringer der ikke er mulige, men det er sådan det er. Dog er der mange platforme uden gebyrer som du let kan handle på med små beløb og få den fulde oplevelse.

Jeg ville dele det op i 2 risikogrupper, 75% af beløbet ville jeg køre ud med mellem risiko i f.eks. en aktieindex fond, crowdlending eller en anden investering der ikke er højrisiko.

De sidste 25% ville jeg investere i en enkelt aktie, en råvare eller en kryptovaluta med høj risiko. Det er her du kan arbejde med spændende analyser, og tage satset og smide de 500,- på noget du tror kan give 100% eller mere i afkast det næste år. Min erfaring er at det er her du lærer mest og det er også den spænding mange søger når de investerer.

Brug noget tid på at skabe et godt overblik, så du let kan følge dine investeringer og sæt dig så meget ind i tingene som du ønsker. Få styr på de fundementale ting og vær nysgerrig.

Læs om det at investere din opsparing her

Læs her om Aktieinvestering for nybegyndere

Læs her om Crowdlending for nybegyndere

 

Ny Investor – Budget 5000-100.000,-

Du er klar til at investere et større beløb, måske er banklånet på huset netop blevet afbetalt eller din opsparing er bare blevet så stor at det er trist at se dem stå til 0% i rente i banken. Med et større budget følger også et større ansvar og derfor er risikostyring det vigtigste for dig at lære om. Hvis det er penge du forveter skal bruges på din alderdom, skal du træffe en række beslutninger om de skal investeres som pension eller om de skal investeres normalt, hvis det er penge du forventer at bruge til at købe et hus om 5-10 år skal du finde ud af om det er risikoen værd at investere dem.

Jeg har skrevet en længere artikel omkring det at investere sin opsparing her som jeg vil anbefale at du læser inden du går videre. Det gælder kort sagt om at tage en beslutning om tidshorrisonten på investeringen og risikovilligheden. Er det “for sjov” penge du håber at kunne bruge om 10-20 år på en båd eller til at renovere sommerhuset, så er de nok mere risikovillige end hvis de skal bruge om 3 år til at købe et hus, da i er ved at have for mange børn til det nuværende.

Når du har træffet en beslutning om du virkeligt skal investere dine penge, er det tid til at lære lidt mere. Det er også tid til at foretage en beslutning om hvor lang tid du måneligt vil bruge på at vedligeholde din investering.

Jeg har skrevet 3 store gennemgange som sætter dig godt ind i 3 investeringsmuligheder, men der er mange flere der ude som du kan lære om her på bloggen og ved at søge videre. Start med at læse mine artikler om aktier, crowdlending og ejendomsinvestering, også selvom du ikke føler at du har interesse i ejendomsinvestering, da det at have en baggrundsviden om mulighederne gør at du kan træffe en bedre beslutning.

Havde jeg 100.000 som jeg gerne ville have til at blive mere værd om 10-20 år, så ville jeg investere i en ejendom. Det kræver lidt mere at sætte sig ind i, men mursten har bare altid en værdi, det samme er ikke gældende for crowdlending hvor platformen kan gå konkurs eller aktier hvor en finanskrise kan trække dem 50% ned på et år. Omvendt er investeringen svære at sælge end en aktie du kan sælge indenfor minutter og der er løbende noget arbejde med det.

Havde jeg 10.000 jeg gerne ville have til at blive mere mere værd indenfor en periode på 1-20 år, så ville jeg investere dem i 2-3 crowdlending platforme, som jeg forinden havde brugt lang tid på at researche på.

 

Allerede igang som investor

Du har allerede investeret et større eller mindre beløb og bruger noget af din dyrbare fritid som privat invester. Alt efter hvad du investerer i vil du finde en række artikler der forhåbentligt kan hjælpe dig med alt det praktiske som hvordan du indberetter skat af dine crowdlending indkomster eller råd til hvornår på året du skal foretage din næste ejendomsinvestering

I mit indlæg for crowdlending begyndere, har jeg anmeldt en række crowdlenindplatforme, så du kan vælge hvilken platform du næste gang vil investere i og hvilke du skal holde dig væk fra.

Hvis du allerede investeret i aktier vil jeg anbefale at du læser mig oplæg om investering i aktieindexer

 

Siden flyder kort sagt med artiker du kan bruge til at udforske nye investeringsmuligheder, tips & tricks til dine nuværende investeringer og råd til hvordan du kan udarbejde din egen strategi.